Artikelsamling 1

4.2  For at få fri vilje må man kunne beherske energierne
For at kunne gøre hvad man vil, må man have en hundrede procents fri vilje. Ved en hundrede procents fri vilje vil her være at forstå en total overvindelse af hindringerne for sit normale begærs tilfredsstillelse. Men da overvindelse såvel som hindringer kun kan eksistere som identisk med energi, vil viljeudløsning således være det samme som en reaktion mellem to former for energi. Og den fri vilje vil altså kun kunne opleves der, hvor de kræfter, der repræsenterer viljen, er stærkere end de kræfter, der repræsenterer hindringerne. Der hvor det modsatte er tilfældet, vil individet jo ikke kunne få sit begær tilfredsstillet og føler derfor sin vilje fængslet eller bundet. For at få viljen fri, må man altså nå frem til at kunne befordre denne med kræfter, der er højere end de kræfter, der udgør hindringerne. Og det er netop denne tilegnelse af evnen til at benytte højere og højere kræfter for befordring af sin vilje, vi i den daglige tilværelse oplever under begrebet udvikling. Når de levende væsener udvikler sig fra lave, primitive til højt udviklede former for liv, vil det i virkeligheden kun sige, at de får evne til at benytte sig af mere og mere overlegne energier for befordring af deres vilje, hvorved hindringerne i tilsvarende grad bliver formindsket for til sidst helt at ophøre. Og individet har da en hundrede procents fri vilje. At få en fri vilje består altså i at gøre sig energierne eller kræfterne underdanige.
      En nærmere redegørelse for disse kræfter kan jeg ikke komme ind på her, men må henvise til mit værk "Livets Bog". Derimod kan jeg meddele, at de samlede verdenskræfter fremtræder under fem forskellige stigende grader, hvoraf de overliggende binder de underliggende. Viljens frihed vil altså fremtræde i forhold hertil og nærme sig det totale stadium, alt efter som det pågældende individ når frem til at benytte sig af femte grad af energi. Hvis det f.eks. kun er nået til at benytte sig af anden eller tredje grad, har det altså ikke nået at få sin vilje fri, idet denne i så tilfælde endnu vil være ude af stand til at overvinde hindringer, der repræsenterer fjerde og femte grad af energi.
      Som udtryk for væsener, der i udvikling kun er nået til at benytte sig af første grad af energi, kan nævnes dem, der fremtræder for os som "planter". Planter er jo også udtryk for levende væsener, men disse væsener har altså tilværelsens mest primitive vilje eller en vilje, der kun er latent. Dernæst kommer de væsener, der hovedsageligt benytter sig af anden grad af energi. Disse væsener udgør det, vi kalder "dyreriget". Dette udgør igen den zone, for hvilken jorden i særlig grad er skueplads. Væsener med tredje grads viljeenergi udgør det rigtige "menneskerige". Men dette rige forekommer endnu kun i fostertilstand her på jorden, fordi jordens mennesker i overvejende grad endnu betjener sig af anden grads viljeenergi og kun i en næsten latent form eller i et mindre område kan betjene sig af de efterfølgende grader af energi. De bliver derfor at analysere som "overgangsvæsener mellem dyr og mennesker".