36.2 Juleaften og verdensgenløsningsprincippet
Det fundamentale princip, som juleaften er en festaften for, er verdensgenløsningsprincippet.
Dette princip består i, at den stærke hjælper den svage, den kloge hjælper den mindre kloge, den raske eller sunde hjælper den syge, den rige hjælper den fattige og således fremdeles.
Det er derfor dette princip, der er fundamentet for hele verdens opretholdelse.
Hvor dette ikke finder sted, eksisterer ragnarok eller dommedag.
Vi ser i særlig grad nævnte princips udfoldelse i form af forældreprincippet.
Forældrene må tage sig af børnene, indtil de kan klare sig selv.
Vi ser ligeledes dette princip udfolde sig hos dyrene.
Her sørger forældrene også for afkommets beståen.
Ja, selv i planteriget ser vi, hvorledes stiklinger eller aflæggere vokser ud af moderplanten.
Denne situation såvel som fosterets udvikling og beskyttelse i moderlivet udgør ligeledes princippet: det modne beskytter det umodne, indtil det selv er modent til at kunne klare sig.
Vi ser dette princip gælde i endnu højere eller videre kredse.
Når der har eksisteret en Buddha, en Muhammed, en Kristus og lignende, er det jo også her udtryk for, at menneskehedens åndelige førelse eller religiøse kulturskabelse er båret af princippet: de vise eller kloge har ført de mindre vise eller mindre kloge.
Og går vi endnu længere eller højere op på vort syn på det evige princip, ser vi, hvorledes væsenerne i mikrokosmos får alle deres livsbetingelser opfyldt i et makrokosmos.
Ser vi på dette makrokosmos, ser vi igen, at dette i realiteten hviler i et endnu større makrokosmos, i hvilket det får sine livsoplevelsesbetingelser opfyldt og således fortsættende opad i det uendelige.
Hele verdensaltet er bygget op af princippet: det mindre liv får sine livsbetingelser opfyldt af det større liv.
Tilbage til forsiden
Forrige