32.2 Hvordan det onde bekæmpes
Menneskene har igennem tiderne fået mange forskrifter på, hvordan man kan bekæmpe "dette onde", men man kan ikke sige, at dette er blevet mindre i sin udfoldelse hos menneskene.
Forskrifterne har undertiden været lige akkurat stik modsat hverandre.
Det man tidligere har anset for at være vejen ud af det onde, er senere blevet doceret som netop det, der førte menneskene lige ind i det onde.
Ja, man har ligefrem dyrket det onde religiøst.
Man har myrdet og dræbt og selv søgt at blive dræbt, fordi man troede, at dette var guderne velbehageligt og således måtte være det rigtige eller fuldkomne i tilværelsen.
Senere har man påberåbt sig, at dette at dræbe og myrde jo netop ikke er guderne eller forsynet velbehageligt og derfor er syndigt, er noget man ikke må gøre.
Men her kniber det skrækkeligt for menneskene at efterkomme denne religiøse advarsel, eller dette ikke at måtte dræbe.
Man påberåber sig, at man er nødsaget til at "forsvare" sig over for andre menneskers ondskab.
Hvis man ikke forsvarer sig, bliver man selv trampet ned, underkuet eller udslettet.
Advarslen eller det femte bud "du skal ikke dræbe" eller dette "vend den højre kind til, når du bliver slået på din venstre" eller dette, at man skal tilgive sin næstes ondskab ikke blot syv gange dagligt, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange, synes at være det reneste vanvid, en fanatikers tåbelige indstilling og tilsyneladende kulmination i primitivitet eller ren dumhed.
Men det moderne intelligente og humant indstillede menneske er i virkeligheden slet ikke sagesløs og heller ikke hjælpeløs over for dette at få sandheden at vide om, hvad man skal og ikke skal i den eller den situation af ondskab, man kan komme ud for fra sin næstes side.
Tilbage til forsiden
Forrige