28.2 Den jordmenneskelige verdenssituation kan lignes ved solopgangen
Men er dette realistiske panorama, denne konkrete kendsgerning, jeg her har for mine øjne, ikke lige akkurat en beskrivelse af hele den jordmenneskelige verdenssituation? –
Er denne situation ikke også, mentalt og skæbnemæssigt set, en skyggernes verden, en mellemting mellem nat og dag, et ingenmandsland mellem lys og mørke, en tilstand mellem liv og død? –
Det mentale mørke er heller ikke her helt suverænt, selv om menneskehedens dræbende viden og kunnen er det primære i dens situation.
Der er også her et svagt begyndende lysskær til stede, selv om det i forhold til mørket endnu kun er sekundært.
Men livet står ikke stille.
Og panoramaet på stranden ændres.
Ude over havet hinsides de mørke dønninger begynder den svage lysning at gøre sig stærkt gældende.
Det er en ny dags stråleglorie, der fra østens lande kaster sit lys ind igennem tågebankerne på vor periferis nathimmel.
Og se!
Der i al sin vælde sker det store under.
Pludselig ud af nattens mørke, op over kuldens og dødens domæne stiger nu den store lyskilde.
I sin morgenrødes guldkåbe toner den frem og indhyller alt jordisk liv i sit lys og sin varme.
De mørke dønningers terræner er nu en solglitrende blændende flade, der i sin genspejling af livskildens strålevæld markerer, at natten er forbi, mørket er borte, lyset har sejret.
Der, hvor der før var mørke, er der lys.
Der, hvor der før var kulde, er der varme.
Der, hvor der før var død, er der liv.
I en ny dags opstandelse går Gud det vågnende liv i møde.
Tilbage til forsiden
Forrige