Artikelsamling 1

27.2  Vor rejse hen over livsoceanet
I denne udvandrerens julerejse har vi næsten et symbol på en langt større julerejse, som alle jordiske væsener befinder sig på. For at forstå denne livets største rejse må man indstille sit syn på omgivelser og medvæsener lidt mere direkte og dybtgående, end man ellers plejer at gøre i det daglige liv. Vi bliver da vidne til, at alle levende væsener er i bevægelse. Bevægelse er igen det samme som forvandling. Væsenerne forvandler sig fra en tilstand til en anden. Ethvert væsens nuværende tilstand, det være sig som planter, dyr eller mennesker, er kun en midlertidig tilstand. Den har for alle de nævnte væseners vedkommende afløst en forudgående tilstand, ligesom den vil blive afløst af en efterfølgende. Væsenerne har altså tilbagelagt et utal af forskellige tilstande, inden de nåede frem til den tilstand, de i dag befinder sig i, ligesom de vil komme til at passere et utal af kommende forskellige tilstande efter deres nuværende tilstand. Ingen kan stå stille i denne forvandlingsproces. De er alle urokkeligt i bevægelse fremover. Denne bevægelse eller rejse har ingen begyndelse eller afslutning. Den er derfor uendelig. Denne uendelige rejse hedder "livet". Da denne rejse markerer sig ved forvandlinger fra en tilstand eller livsform til en anden og således fortsættende, bliver disse tilstande skelsættende. De markerer hver især deres eksistens ved deres afvigelse fra de forudgående og de efterfølgende tilstande. Derved udgør de et område eller en plads i denne væsenernes evige forvandling. En sådan plads er igen det samme som det, vi kalder "rum". Den evige rejse går således igennem et utal af sådanne rum. Men da et rum aldrig kan blive andet end noget midlertidigt for det levende væsen, idet forvandlingen ikke standser, bliver rummet ikke blot en plads i uendeligheden af rum, det har også en plads i selve evigheden. En sådan plads kalder vi "tiden". Enhver forvandling, det levende væsen har oplevet, har således ikke blot sit "rum", men også sin "tid". Over for enhver oplevelse af forvandlingen vil der altid være et "foran" og et "bagefter". Imellem dette "foran" og "bagefter" eksisterer oplevelsesøjeblikket. Dette udtrykker vi igen som "nuet" eller "nutiden". Vor livsrejse eller oplevelse af livet kommer således til at forme sig som tre slags tider: "fortid", "nutid" og "fremtid". Af disse tre slags tider udgør den førstnævnte og den sidstnævnte en psykisk eller åndelig oplevelse af rejsen. For det fysiske væsen er "nuet" eller "nutiden" her på det materielle plan og udgør den rent fysiske oplevelse. Vi kan ikke opleve hverken "fremtiden" eller "fortiden" på det fysiske plan. Her kan vi som nævnt kun opleve "nutiden". Igennem disse tidsområder oplever vi livet. Disse områder udgør altså en uendelig fortid, et flygtigt nu og en uendelig fremtid. Nævnte tre områder er det livets store ocean, som vor evige livsrejse går hen over.