16.2 "Af jord er du kommen"
Som vi nævnte før, udtrykkes dette billede også igennem den koncentrerede sætning: "Af jord er du kommen".
Er det ikke netop således, at det igennem den moderne videnskabelige forskning på alle områder bliver mere og mere synligt, at jordmennesket ikke er frembragt af "intet" ved udfoldelsen af et øjeblikkeligt magtbud, men at dets ydre tilblivelse er et synligt udtryk for en igennem umådelige tidsrum stedfunden udviklingsproces? –
Er det ikke åbenlyst for ethvert intellektuelt menneske, at jordkloden engang befandt sig i en flammende og glødende ildtilstand, og at den da måtte være totalt blottet for alt vegetabilsk og animalsk liv.
Er det ikke ligeledes en kendsgerning, at de flammende materier efterhånden blev mere og mere afkølede og dermed omdannet til vand, grus og sand, blev til "jord".
Og udviklede der sig ikke her, ved et sammenspil imellem denne "jord", solens skin og klodens vand, det vegetabilske liv? –
Og blev det vegetabilske liv ikke efterhånden til animalsk liv? –
Er de vegetabilske overgangsformer, der både er halvt plante og halvt dyr, ikke for længst blevet til videnskabelige kendsgerninger? –
Og kan vi ikke netop følge dyreorganismernes gradvise udviklingsproces helt op til jordmenneskeformen? –
Den jordmenneskelige organisme er således bogstavelig talt blevet til af "jord".
Og den kirkelige kristendoms sætning udtrykker således en videnskabelig sandhed.
Tilbage til forsiden
Forrige