Forrige

Indholds­fortegnelse

Næste

15.2  Det materialistiske og det åndelige forskerstadium
For at forstå, hvorledes korsets tegn kan være udtryk for den fuldkomne manifestation, må man erindre, at denne udelukkende kun kan åbenbare sig igennem en sand materiel og en sand åndelig viden. På det stadium i udviklingen, hvor jordmennesket begynder at forlade barnetroen eller i det hele taget forlader den religiøse livsindstilling på grund af en stærkt tiltagende intelligensudvikling og den hermed følgende altbeherskende materielle interesse, bliver det et rent koldt materialistisk væsen. Al bevidst gudsdyrkelse eller enhver forestilling eller tanke om åndelige foreteelser er bandlyst fra dets bevidsthed som overtro, naivitet eller intelligensmæssig uformuenhed. Til gengæld går et sådant væsen så meget desto mere op i ren intelligensmæssig forskning. Men da et sådant væsens kosmiske sanser er ganske latente, hvilket ses af dets foragt for alt ophøjet, religiøst eller åndeligt liv, kan det kun bruge sin intelligens på rent materielle eller fysiske områder. Det tilegner sig et væld af kundskaber på det materielle område, men disse kundskaber udgør udelukkende kun mål- og vægtfacitter. Og med denne kundskab kan væsenet indtage en overordentlig stor og ærefuld position i det moderne samfund, være en fremragende videnskabsmand, være lærer eller professor ved de højeste læreanstalter eller universiteter. Men mål- og vægtfacitter kan ikke i længden være fyldestgørende for den menneskelige ånd. Der vil stadig være visse store spørgsmål, som en aldrig så reel viden om hastigheder, bølgelængder, volumen, kilogram og kilometre ikke kan give noget som helst svar på. Disse ubesvarede spørgsmål vil være en mental sult eller hunger. Men når denne sult således forekommer, og det er en kendsgerning, at den ikke kan tilfredsstilles eller mættes ved hjælp af materiel viden og kunnen, bliver det ligeledes en kendsgerning, at den kun kan mættes eller tilfredsstilles ved hjælp af åndelig viden og kunnen. Og vi bliver da også vidne til, at væsenerne, efter at have passeret det kolde materialistiske stadium, mere og mere vender interessen og blikket imod de sjælelige, psykiske eller åndelige felter. Her bliver det efterhånden igennem de forskellige jordliv lige så fuldkommen en ekspert eller forsker, som det tidligere var ekspert i materiel forskning, for til sidst helt at opnå kosmisk bevidsthed, hvilket vil sige: evnen til at se og opleve livsmysteriets virkelige eller absolutte løsning. Da væsenet med denne oplevelse kommer i den absolut fuldkomne kontakt med livet og sig selv og derved fornemmer sig ét med Guddommen og det virkelige liv i udødelighed, harmoni og salighed, bliver det herved en kendsgerning, at vejen til denne livets højeste tilværelsesform udelukkende kun eksisterer som en passage igennem de her nævnte to oplevelses- eller forskerstadier: det materialistiske og det åndelige. Skuepladsen for denne passage udgøres netop af jordmenneskets bevidsthedsområde. Dette område er således i realiteten det virkelige fuldkomne og evige livs sande forgård.

Forrige

Næste