24.15 Hvorfor en personlig korrespondance mellem et levende væsen og Guddommen synes umulig
Ved den almindelige fysiske, menneskelige iagttagelse vil en bevidsthedsmæssig korrespondance eller udveksling af nogle for parterne gensidigt forståelige tanker synes at være totalt umulig.
Men dette beror udelukkende på en for det umodne menneskes vedkommende manglende evne til at se ind i dybden af dets daglige sansehorisont eller oplevelse af livet.
Af denne oplevelse ser det umodne menneske absolut kun overfladen.
Ja, det ser slet ikke, at det selv lever i et makrovæsen, og at skabelsesprocesserne i dets naturomgivelser er dette væsens indre organfunktioner.
Ligeledes er dets opfattelse af alle de øvrige væsener i naturen og livet, heri indbefattet også menneskene, kolossal mangelfuld eller ufærdig.
De ser alle disse levende væsener, dem selv indbefattet, vandre rundt og leve deres liv i noget, de kalder "naturen".
Det ufærdige felt i denne opfattelse er dette, at de ikke forstår denne natur.
De tror, at den er en bevidstløs verden, er et kosmisk lig, der er helt overladt til tilfældighedernes spil, skønt det hele viser en kolossal logisk styrelse, der er så fuldkommen, at ikke en eneste lille ting kan gå til spilde i denne skabelsesproces.
Alt opsummeres i et kredsløb, inden for hvilket alt bliver til nytte, alt kommer på sin rette plads, således at enhver naturproces eller skabelse, der blot får lov til at løbe sit kredsløb ud, bliver til velsignelse, til nytte og glæde for de levende væsener.
At der er et tænkende, styrende og beskyttende jeg bag disse naturkræfter, der er organfunktioner i en organisme på samme måde som vore egne indre legemsfunktioner, og på samme måde som disse bliver styret, ledet og følt af et beskyttende jeg, er endnu mystik for almenheden, hvis tanken da overhovedet før er fremkommet.
Tilbage til forsiden
Forrige