40.14 Verdensgenløsningsepoke nr. 3
Efterhånden som menneskene mere og mere baserede deres liv på det dræbende princip og havde mord, drab og røveri til livsfundament, måtte denne tilværelse naturligvis efterhånden underminere sig selv.
Ifølge karma- eller gengældelsesloven kommer man til at høste det, man har sået, hvilket her vil sige: det man gør imod andre af ondt eller godt, får man tilsvarende tilbage som ondt eller godt.
Og menneskene måtte jo i større og større grad blive forfulgt og dræbt, alt efter som de selv i en større og større grad forfulgte, dræbte og ødelagde andre menneskers tilværelse.
Dette at gøre det dræbende princip, dette at dræbe andre og selv blive dræbt, til allerhøjeste ideal kan kun være kulminationen af sabotage imod sit eget liv.
At denne vældige sabotage mod sig selv og andre ikke kunne fortsætte, er selvfølgeligt.
Efterhånden affødte al denne mørke karma i væsenet en begyndende human evne.
Man begyndte at blive overmættet af dette drabsprincippets religiøsitet og helteglorie.
Man begyndte at længes efter en human tilværelse.
Den hedenske eller den mørke humanitetsløse livsform degenererede.
Og man begyndte at blive modtagelig for humane idealer.
Endnu førtes menneskene i vid udstrækning ved instinktevnen, tyngdeenergien og inhuman følelse og inhuman religiøsitet med ofring af dyr og mennesker til guderne.
Men denne væremådes efterfølgende mørke og lidelsesfulde dødskarma havde det gode ved sig, at den som før nævnt affødte i væsenets mentalitet eller psyke den humane evne.
Og makrorefleksimpulserne blev også af en højere grundenergikombination.
Og dermed blev der således mulighed for en ny verdensgenløsningsepoke.
I denne nye epoke begyndte verdensgenløsningens udøvere at udforme og vejlede menneskene i en ny livsopfattelse, i hvilken humanitet blev det højeste ideal.
Og der inkarnerede verdensgenløsere, blandt andre Buddha, Kristus og Muhamed.
Igennem kristendommen åbenbaredes næstekærligheden som livslovens opfyldelse og vejen for menneskene til en større og mere lysende væremåde.
En ny og højere makrorefleksimpuls kunne omformes af verdensgenløserne til de endnu eksisterende store verdensreligioner: buddhismen, kristendommen og islam.
Igennem disse religioner, der altså udgør makrorefleksimpulser omsat til menneskelige ord og tale af verdensgenløserne, blev menneskene således ført frem til vore dage.
Af disse tre nævnte religioner er kristendommen fra verdensgenløserens mund af en så høj standard, at menneskeheden ved den vil blive ført helt frem til dens totalt færdigskabte tilstand som: menneskeheden i Guds billede efter hans lignelse.
Grundet på dens meget høje kosmiske standard må dens vejledning og førelsen af menneskeheden strække sig over to verdensgenløsningsepoker.
Heraf udgør den første epoke den, der nu snart i to tusinde år har ført millioner af mennesker fremad i udviklingen af humanitet eller næstekærlighed, der igen er det samme som Guds primære udstråling, nemlig – alkærligheden.
Kristendommen eller de andre endnu eksisterende verdensreligioner har altså ikke ført menneskeheden til vejs ende med hensyn til dens totale fuldkommengørelse som: menneskeheden i Guds billede efter hans lignelse, hvilket de heller ikke har været beregnet til at skulle.
Og en ny og sidste stor verdensgenløsningsepoke er allerede begyndt at sætte ind.
Tilbage til forsiden
Forrige