Forrige

Indholds­fortegnelse

Næste

24.14  Den perspektiviske forskel i makrovæsenets og mikrovæsenets sansning
Hvorledes kan nu en guddomserkendelse blive til et personligt forhold mellem hvert enkelt individ og Guddommen? – Hvad kan det nytte, at et enkelt individ beder eller henvender sig til makrojeget eller det væsen, hvis organisme udgør det univers, det bor i, med sine for det samme væsen tilsyneladende ufattelige eller usanselige små sorger og bekymringer? – Hvordan skulle dette gigantvæsen kunne tage sig af hvert enkelt lille mikrovæsens individuelle interesseområde? – Vi kan ikke selv personligt tale med et enkelt af vore egne mikrovæsener eller en celle i vor egen organisme. Nej, det er rigtigt. Samtaler eller bevidste vekselvirkninger mellem et makrovæsen og et af dets mikrovæsener, hvilket er det samme som en samtale eller vekselvirkning mellem Guddommen og en gudesøn, kan ikke foregå helt på samme måde, som når to mennesker taler med hinanden. De sidstnævnte udgør i sig selv to væsener af samme slags. De har de samme sanseorganer, oplever tid og rum i et perspektiv, inden for hvilket de har mulighed for at kunne forstå hinandens begær og ønsker, hinandens liv og væremåde og kan således i heldigste tilfælde i skøn harmoni opleve livet på samme bølgelængde. Det er en sådan af flere væsener vederfaret gensidig oplevelse af det samme livsperspektiv eller syn på tilværelsen, der i sin allerhøjeste renkultur danner fundamentet for det, vi kalder "kærlighed". Men forholdet mellem et levende væsen og Guddommen er i sin ydre struktur ganske anderledes. Her er det som nævnt et mikrovæsen og et makrovæsen, der vekselvirker. Da disse to slags væsener har hvert sit eget individuelle sansesæt, der er så forskellige, som to sansesæt overhovedet kan være, vil det perspektiv af tid og rum, som de to væsener oplever, i tilsvarende grad være lige så forskelligt. I mikrovæsenets perspektiv er makrovæsenet så gigantisk stort, at det ikke kan overskues. Og i makrovæsenets perspektiv er mikrovæsenet så forsvindende lille, at det heller ikke synes at kunne sanses.

Forrige

Næste