42.12 Hvorfor det levende væsen må tilegne sig kendskabet til det onde og det gode
Når man er kommet igennem en så omfattende nydelse af kundskabens træ, at man ufejlbarligt kender forskel på godt og ondt, så er det soleklart, at man ikke længere skaber handlinger, der er dødbringende eller livsfarlige situationer for en selv.
Så er det klart, at man i alle de ny felter, man har fået kendskab til, handler logisk, ligesom man handler logisk i alle de andre felter, man tidligere har fået kendskab til.
Nydelsen af kundskabens træ har jo lært menneskene, at al materiel skabelse, det være sig opførelse af bygningsværker, skabelse af oceandampere, skabelse af flyvemaskiner, ja skabelse af alt, hvad der skal være til nytte eller opfylde et formål, må bygges logisk op.
Dette vil altså igen sige, at det skal være opbygget på en sådan måde, at det netop kan opfylde det formål, det er beregnet på.
Når det levende væsen er beregnet til at skulle kunne præstere en væremåde, der er Guds billede, hvilket vil sige en væremåde, der er kulminerende visdom og alkærlighed og den heraf dirigerede magt over materien, er det klart, at det levende væsen må tilegnes et fuldendt kendskab til, hvad der er ondt, og hvad der er godt, for at kunne opfylde en sådan væremåde.
Og derfor er det forbundet med kundskabens træ på en sådan måde, at dets daglige liv netop kun kan ske som en nydelse af dette træ.
Kun denne nydelse alene kan give væsenet kendskabet til, hvad der virkelig er godt, og hvad der virkelig er ondt.
Tilbage til forsiden
Forrige