40.11 Verdensgenløsningen og det livsbetingende dræbende princip
Menneskenes liv og væremåde i deres første spæde stadier som begyndende mennesker var baseret på det dræbende princip.
De måtte forsvare sig imod menneskene indbyrdes, der var rå og barbariske og aldeles ikke kendte til humanitet.
De måtte også forsvare sig over for de vilde dyr, ligesom de også i vid udstrækning måtte jage og dræbe dyr for at kunne anvende disses organismer som føde.
Hvis disse primitive, abelignende menneskevæsener skulle kunne vejledes i moral og væremåde, kunne det i alt fald ikke være i retning af at overholde det femte bud "du må ikke ihjelslå".
Det kunne heller ikke være i retning af at tilgive sin næste og vende den højre kind til, når man blev slået på den venstre.
Disse væseners store livsfundament var dette at kæmpe og dræbe for derved at forsvare sig og hævde sig i den ellers så fjendtlige verden på dette primitive bevidsthedsstadium.
En vejledning i væremåde for disse væsener måtte derfor være en, der kunne dygtiggøre dem og hæve dem endnu højere op i den fysiske magt og kampsituation end den, de befandt sig i.
Og her er det, at verdensgenløsningens princip og dets udøvere eller verdensgenløserne træder til og overtager ledelsen af menneskenes videre udvikling i moral og væremåde, ja hele deres forvandlingsproces fra mørket til lyset, fra dyr til menneske.
Tilbage til forsiden
Forrige