Artikelsamling 1

36.10  Nytårsfesten vil blive lige så højtidelig en fest som julefesten
Når det bliver klart for menneskene, hvad der ligger til grund for årskredsløbet, at dette i virkeligheden er en udløber af et altomfattende, guddommeligt kosmisk princip, i kraft af hvilket væsenernes livsoplevelses- og manifestationsevne stadig fornyes og de dermed garanteres evig, urokkelig livsoplevelse i lys og fuldkommenhed, vil deres nytårshøjtidelighed komme ind i et højere format end dette kun at udgøre en ren materialistisk fest. Nytårsoplevelsen vil da blive en lige så højtidelig, guddommelig fest for udødeligheden, som julehøjtideligheden i dag er for kærligheden.
 
Første gang bragt i Kontaktbrev 1960 (26).