26.10 Årsagen til dødsfrygten og vejen ud af den
Som vi her har set, vil alle skæbner, lyse såvel som mørke, alle former for lidelse såvel som alt sundt velvære udelukkende bestemmes af, hvad vi forud for disse skæbner havde gjort til vane at tænke om vore medvæsener, hvad vi havde gjort til vane at tænke om livets højeste struktur og denne tænknings dødbringende eller livgivende virkning på dette vort forhold til vor næste, der er det samme som vore medvæsener i plante- og dyreriget såvel som i selve menneskeriget.
Frygten og de heraf følgende ulykkelige tilstande for menneskene bunder altså udelukkende i disse væseners uvidenhed om tænkemåde og livskraft, uvidenhed om, hvorledes fuldkomne sjælelige eller psykiske tilstande skabes og dermed uvidenhed om vejen frem til at blive til livets og dødens herre, således som det er livets mening, at mennesket engang skal blive.
Gud har jo forudsagt sin hensigt med det jordiske menneske således: "Lader os gøre et menneske i vort billede efter vor lignelse".
Kun det menneske, der er nået frem til at være vågen dagsbevidst i sin sjæl eller psyke og dermed har overvundet døden og mørket i sin skæbne, kan være at udtrykke som "Guds billede".
Det menneske, der ikke er herre over sin skæbne, er i tilsvarende grad en slave af denne.
Vejen ud af dødsfrygten, vejen til lyset går således udelukkende kun igennem vor evne til at tænke fuldkomment.
Og vi kan her begynde at forstå, at tankearter, der i manifestation og udløsning afslører, at dets ophav elsker Gud over alle ting og sin næste som sig selv, er alle loves fylde og dermed uundgåeligt gør væsenet til ét med Faderen, til ét med vejen, sandheden og livet, til ét med lyshavet i Guds ånds stråleglorie.
Skrevet som artikel til Kosmos 1953 (8).
Tilbage til forsiden
Forrige