5.1 Sommeren er Guds ånds kulmination i fysisk materie
Naturen holder pinsefest.
Livet spirer frem alle vegne.
De lange dage med lys og varme, med farve og duft, med tusinder af små strubers lovsang mod skyerne, med ferier, udflugter, skovture, fest og glæde er atter nået frem til vore nordlige breddegrader, har trængt den kulde og det mørke bort fra vor zone, vi kalder "vinter", og dermed atter givet os sommeren tilbage.
Denne gave eller dette tilbagevendende liv er Guds ånds kulmination i materiel eller fysisk form.
Thi der, hvor Guds ånd kulminerer, opstår altid livet eller sommeren, medens vinteren fremtræder der, hvor samme ånd forekommer i latent form.
Dette er ikke nogen symbolsk lignelse, men direkte og absolut virkelighed.
Guds ånd er nemlig ikke en person, ikke noget overnaturligt, ufatteligt eller uvirkeligt noget, men er en realistisk kendsgerning i form af den underbare kraft, der som identisk med "bevidsthed" lader alle levende væsener fornemme tilværelsen og derved gør dem identisk med livet.
Tilbage til forsiden
Forrige