Artikelsamling 1

Mennesket og dets livskraft

1955

31.1  Uden kraft vil ingen som helst bevægelse kunne finde sted
Bag enhver bevægelse eksisterer der kraft. Uden kraft vil ingen som helst bevægelse kunne finde sted. Derfor vil alt, hvad der eksisterer og kan opleves direkte med sanserne, være en manifestation af kraft. Det er ligegyldigt, om det er bag stormens susen eller havets brænding. Det er ligegyldigt, om det er solens skin eller det er fortidens svageste tranlampe. Det er ligegyldigt, om det er dyrenes brølen eller det er vingesuset fra det mindste lille insekt. Det er ligegyldigt, om det er et menneskes kærtegn eller det er førelsen af dets morderiske dolk. Det er ligegyldigt, om det er dets dødsskrig eller det er dets hjertes puls. Det er ligegyldigt, om det er bag hadets lynende øjne eller det er bag kærlighedens alttilgivende milde smil. Alt er kraftmanifestationer. Men når alt er kraftmanifestationer, så er menneskets dagligliv således også en kraftmanifestation. Dets tale og væremåde er en manifestation af kraft. Men kraft kan kun udløse sig i form af bevægelse. Bevægelse kan igen kun eksistere som en reaktion af kraft. Og det er denne reaktion vi ser. Kraften selv er i sin egen natur utilgængelig for sansning. Når et jernbanetog suser forbi os hen ad skinnerne, er det ikke kraften vi ser, men reaktionen af en kraft. Vi ser togets bevægelse hen ad skinnerne. Toget selv er ikke kraften, men noget der holdes i bevægelse af kraften. Således vil kraften altid – ligesom tiden – være noget, der er uløseligt til stede i alt, hvad der direkte kan sanses, hvilket igen vil sige: i alt, hvad der kan sanses. Det, der ikke kan sanses, kan lige så lidt være en manifestation af kraft, som det kan være en manifestation af tid. Når alt således er en manifestation af kraft, bliver kraft således en generalfaktor i tilværelsen.