28.1 Solopgangen er et specielt blad i Guds billedbog
For den, der kan tåle at stå op før solen og føle sig udsovet, frisk og veloplagt, kan det være et meget storslået syn at overvære en solopgang.
Nu er en solopgang ganske rigtig en almindelig foreteelse, som alle kender, lige så vel som de kender en solnedgang.
Men det er vist kun de færreste, der rigtig tænker over eller forstår, hvad det er, de i virkeligheden her er vidne til.
En solopgang er ikke blot en solopgang i almindelig materiel forstand.
Efterhånden som mennesket udvikler sig i kosmisk sansning og tænkning, bliver alle foreteelser i naturens processer til "blade i Guds billedbog", de bliver, som Kristus siger, for "den, der kan høre..." til en guddommelig tale.
Han opdager, at der faktisk slet ikke er noget som helst, der i virkeligheden blot og bart er det, det ser ud til at være, og som det har fået navnebetegnelse efter.
Det udgør bag denne første iøjne- og iørefaldende facade altid noget meget større og et langt dyberegående felt, ja, er intet mindre end en ren og skær guddommelig henvendelse til de levende væsener.
Jeg skal ikke her gå i dybden med dette princip, men blot henvise til min bog, "Blade af Guds billedbog".
Dog vil jeg gerne her, som en lille hilsen til mine kære læsere, udtrykke noget af det, jeg selv følte påskemorgen, da jeg på stranden ved villa Rosenberg (Kosmos Ferieby) ventede på solopgangen for at fotografere denne.
Uret viste nogle minutter i 5.00.
Rent bortset fra en ganske svag lysning på den østlige himmel er der endnu tusmørke og nattekølighed.
Alt er endnu i en overvejende grad fremtrædende i sort.
Havets dønninger er sorte, ja, selv et par hvide måger, der svævede ud over havet, ser ud, i dette af natten prægede panorama, som sorte.
Jeg har her for mig en skyggernes verden, en mellemting mellem nat og dag, et ingenmandsland mellem lys og mørke, et symbol på en tilstand mellem liv og død.
Natten er ikke suveræn, selv om den endnu er det primære i situationen.
Lyset er endnu kun noget sekundært, men er dog en svag lovende tendens, er en anelse om en kommende stor ændring i hele panoramaets karakter.
Tilbage til forsiden
Forrige