Det er denne vor fortsættende tilknytning til en evig tilværelse, der åbenbarer sig for os i et nyt, stort kæmpekredsløb i form af den i mit hovedværk »Livets Bog« betegnede »udviklingsstige«, der også i samme værk betegnes som »spiralkredsløbet«. Ser vi på livet, hvorledes det har udviklet sig her på kloden lige fra mineralformerne til planteriget og herfra til dyreriget og atter igen frem til det jordiske menneskerige, er dette afsnit af udviklingen jo intet mindre end en »årstid« i nævnte kæmpekredsløb. Den højeste livsudfoldelse, som har fundet sted inden for dette afsnit, er det dræbende princip. Ingen som helst form for manifestation i nævnte afsnit er kommet på højde med væsenernes evne til at mangfoldiggøre manifestationen af drab, mord, krig, lemlæstelse, invaliditet og livslede, materialisme, håbløshed og gudløshed og det deraf følgende kultursammenbrud. Dette vil altså sige, at mørket og dermed en indsnævring af livsoplevelsen, lykken og glæden ved at være til, er altdominerende. Men denne tilstand er jo uundgåeligt kredsløbsprincippets vinterzone eller mørkets og kuldens og dermed livsindskrænkningens årstid. Denne epoke i kredsløbet viser sig som jeg'ets oplevelse af den forudgående kontrast, ved hvis hjælp det bliver i stand til at skelne et efterfølgende kosmisk forår, en strålende mental lysoplevelse og den herpå følgende kosmiske sommer og således fortsættende. Og er nævnte forårs første svage antydning ikke netop allerede til stede i form af udviklingen af humanitet eller næstekærlighed? Jordmennesket kan altså her begynde at øjne sin position i et gigantkredsløb af så ufattelige dimensioner, at de ved lysår betegnede afstande eller astronomiske områder forsvinder som rent lokale mikrodetaljer i det panorama af evighed, som vort selv eller jeg, vor udødelige individualitet i kraft af sin evige tilknytning til kredsløbsprincippet her er prædestineret til at skue. Denne vor tilstedeværelse i og udviklingsmæssige bevægelse igennem dette gigantkredsløbs fire forskellige årstider er verdensbilledets evige analyse F.