I forbindelse med sin organisme fremtræder vort jeg som »et levende væsen«. Men da jeg'ets eksistens er evig, mens dets organisme er skabt, har vi her den dybeste årsag til den todeling af livet, vi udtrykker som »timeligheden« og »evigheden«. Organismen er »timeligheden« mens jeg'et er »evigheden«. Dette er verdensbilledets evige analyse C.