Menneskeheden og verdensbilledet
49. KAPITEL
Hvorfor det er ulogisk at benægte tanke- og viljeføring bag naturens skabelsesprocesser
Det er altså dette, at de er bygget logisk eller hensigtsmæssigt op, der gør de kendte levende væseners skabelse til »livsytringer« eller »livsbeviser«. Men hvorfor skulle vi så ikke også antage, at alle andre logiske eller hensigtsmæssige skabelser eller opbygninger af materien uden for det menneskelige og andre kendte levende væseners skabeområde skulle være udtryk for tænkning og viljeføring og dermed være »livsytringer« eller »livsbeviser«? Hvordan kan noget, der totalt er uden liv, skabe hensigtsmæssigt? Hvordan kan man påberåbe sig, at alle logisk og hensigtsmæssigt opbyggede foreteelser i naturens skabeområde totalt bliver til uden nogen som helst bevidsthed, tanke eller viljeføring, når logisk opbyggelse eller skabelse inden for de kendte levende væseners skabeområde er totalt umulig uden bevidsthed, tanke og viljeføring? Med hvilken ret kan man påstå, at naturens logiske eller hensigtsmæssige opbygning er tilfældighed og således totalt er skabt uden tanke og viljeføring, mens de levende væseners logiske og hensigtsmæssige manifestationer umuligt kan finde sted uden netop i kraft af tanke og viljeføring? Hvordan kan det være udtryk for virkelig videnskab at opfatte alle hensigtsmæssige skabelsesprocesser, man ikke kan se ophavene til og derfor ikke kender, som tilfældigt »selvopståede«, altså blevet til uden noget ophav, når man urokkeligt må indrømme, at ikke én eneste af de skabelsesprocesser, man kender ophavene til, kunne være blevet til af sig selv eller kunne have bygget sig selv op? Det bliver så meget desto mere mærkeligt, eftersom de af menneskene skabte foreteelser absolut ikke er bygget mere logisk og fuldkomment op end de af naturen skabte ting eller frembringelser. Er det ikke let at se, at erkendelsen af tilfældighed som årsag til logisk og hensigtsmæssig skabelse er skrigende inkonsekvent? Man frakender logiske og hensigtsmæssige skabelsesprocesser noget ophav, ene og alene fordi disse ophav ikke er direkte synlige og ikke lader sig veje og måle af jordmenneskene således som de kendte levende væsener. Man kan dog ikke påstå, at et hus har bygget sig selv, blot fordi man ikke kender bygmesteren. Hvordan kan det da være logisk at påstå, at en anden logisk skabelse er blevet til af sig selv, blot fordi man ikke kender denne skabelses ophav?