Vi vil nu se på de to skabelsesprocesser, vi begyndte med at påvise, og hvoraf den ene udgør vort eget skabeområde eller det område af verdensaltet, hvor materien er underlagt vort begær og vilje, og den anden skabelsesproces, naturen eller verdensaltet, hvor materien ikke er underlagt vor vilje og skabeevne, ja, hvor den endog unddrager sig vor evne til at se klart. Da vi ser, at der i virkeligheden finder skabelse sted i begge områder, og at denne skabelse ikke er mindre logisk og hensigtsmæssig i det område, der ligger uden for vort eget, og som vi altså betegner som »naturen« eller »verdensaltet«, bliver vi nødsaget til rent teoretisk at acceptere den opfattelse, at der lige så godt må være bevidsthed, tanke og viljeføring bag ved naturens skabelsesprocesser som bag de øvrige kendte levende væseners skabeprocesser. Logisk eller planmæssig skabelse må være bevidsthedens og dermed livets fornemste kendetegn. Planmæssighed eller logik kan kun være udtryk for hensigtsmæssighed, men hensigtsmæssighed kan igen kun eksistere som udtryk for begær eller ønske. Begær eller ønske er igen det samme som tanke. Tanke er fornemmelsen af livet. Fornemmelsen af livet afslører igen »et fornemmende noget«. Et fornemmende eller oplevende noget er igen det samme som den udødelige, usynlige hersker bag materien, som vi allerede har lært at kende som jeg'et i det levende væsen. Vi begynder således her at gøre den opdagelse, at alle de skabelsesprocesser, naturen åbenbarer, ikke er dødelige, tilfældige kræfter, men at de er »livsytringer« ligesom alle de skabte foreteelser, der er frembragt af mennesker eller andre kendte levende væsener. Når vi ser en fugls rede, en edderkops spind, biernes voksceller og lignende, ved vi med sikkerhed, at disse foreteelser er »livsytringer« eller produkter frembragt af levende væsener, selv om vi aldrig har set disse væsener. Det samme gør sig gældende, når vi ser huse, maskiner, klædninger, figurer etc. Men hvoraf ved vi, at disse foreteelser er »livsytringer«? Er det ikke netop, fordi vi ved, at disse umuligt kan være produkter af tilfældige kræfters eller materiers sammenspil. Det er alt for tydeligt for os, at de er et resultat af forudgående tænkning, planlægning og viljeføring. Det er de nævnte foreteelsers afsløring af denne tænkning og viljeføring, der igen er det samme som bevidsthed og dermed liv, der gør dem til »livsytringer«, der igen er det samme som beviser for liv.