Hvad er det da, der adskiller denne nye sanseindstilling fra den traditionelle eller tilvante materialistiske sansemetode? Det er udelukkende kun dette ene, at her står forskeren for første gang over for et sanseobjekt, der afviger fra alle andre eksisterende sanseobjekter i verdensaltet eller universet derved, at det absolut ingen analyse har ud over denne ene, at »det eksisterer«. Det kan derfor i realiteten kun udtrykkes som »noget, som er«. Som vi allerede har nævnt, er dette »noget« evigt og uendeligt, idet det hverken har begyndelse eller afslutning, men altid har eksisteret og vil i al evighed være til. Denne dets eksistens er ikke underkastet betingelser. Det eksisterer ikke på grund af det eller det. Dets eksistens er ikke, således som alle andre sanseobjekters eksistens, produkter af de eller de stoffers eller kemikaliers reaktioner. Det er i sig selv »umanifesteret«. Det er denne dets umanifesterede tilstand, der gør det utilgængeligt for mål- og vægtforskningsmetoden, ja, i virkeligheden gør det ganske utilgængeligt for materialistisk sansning og dermed afføder den materialistiske videnskabs benægtelse af dets eksistens.