Da livsgådens løsning absolut ikke kan være »det skabte«, men må være ophavet til den skabelse, af hvilket »det skabte« er et resultat, bliver det her til kendsgerning, at man med ovennævnte forskningsmetode har været fejlagtigt indstillet. Ligesom det mindre barn tror, at solnedgangen sker bag den nærmeste bakke, og at man der kan røre ved solen, hvis man netop i det givne øjeblik befinder sig på samme bakke, således tror også den rent materialistiske videnskabsmand, at livsmysteriets løsning er at finde i den eller den mindste eller største for sanserne fattelige, materielle foreteelse. Men ligesom barnet efterhånden opdager, at solen ikke går ned i jorden bag den nærmeste bakkekam, men er hinsides alle jordens bakkekamme og har sin egen plads ude i verdensrummet, således opdager den ærlige forsker også tilsidst, at livsmysteriets løsning ikke er et spørgsmål om stort eller småt, ja, overhovedet ikke er et spørgsmål om materiekombinationer og deres reaktioner, men derimod udelukkende er et spørgsmål om »noget«, der har sin eksistens højt hævet over tid og rum eller over alt, hvad der fremtræder som »skabte foreteelser«. Først når forskeren når hertil, bliver han klar over selve denne situation og bliver med denne viden moden til en anden form for forskning. Da begynder han at forstå, at livets løsning eller facit ikke kan være en analyse, der kun indeholder en beskrivelse af en ny materiekombination eller af »skabte ting«, der i sig selv rummer en uendelighed af mystik eller uløste problemer. Han vil således her komme til at forstå, at han aldrig nogen sinde med den materialistiske forskningsmetode kan gøre sig fri af talfacitter, størrelsesbegreber eller tid og rum. Det bliver indlysende for ham, at det dybeste livets facit, han søger, umuligt er at finde ad denne vej. Men da dette slutfacit på den materialistiske forsknings vej umuligt kan tilfredsstille den ærlige eller sandhedskærlige forskers videbegærlighed angående livsmysteriet, bliver han her tvunget til at indstille sig anderledes, tvunget til at erkende, at livsmysteriets løsning ligger i en anden dimensional sansning. Nævnte løsning kan derfor kun tilegnes igennem en helt anden form for sanseindstilling end den, hvis objekt er talfacitter, mål og vægt, tid og rum eller »skabte ting«.