At livsmysteriets løsning eller den højeste viden om det levende væsen derfor absolut kun kan findes igennem en fra den materialistiske videnskab afvigende særlig speciel videnskab, bliver her til urokkelig kendsgerning. Dens fundament må være en urokkelig viden ikke blot om »materien« og dennes mål og vægt, men den må også i allerhøjeste grad være en viden om det »noget«, der kan opleve, veje og måle materien. Så længe erkendelsen af dette »noget« ringeagtes som en »uvidenskabelig filosofisk spekulation«, vil denne ringeagt kompromittere sit ophav som en benægter af sit eget oplevende »selv«s eller »jeg«s eksistens. En mere kompromitterende overtro og fejlagtig indstilling til selve livsmysteriets løsning eksisterer ikke. En sådan benægtelse turde vel også kaldes »en filosofisk spekulation«, men den er ikke særlig flatterende for en videnskabsmand eller et menneske, der på materiens område sidder inde med en guddommelig viden, der sætter det i stand til at veje sol, måne og stjerner og med et let tryk på knapper lader millioner af elementernes bundne hestekræfter arbejde for sig, flytte bjerge, klipper og floder og dermed har fjernet »forbandelsen«: »I dit ansigts sved skal du æde dit brød«, I sandhed, dette vordende »menneske i Guds billede« må nu belave sig på sin næste store udviklingsepoke. Det skal nu til at erobre »ånden«, ligesom det har erobret »materien«. Når det er blevet »ånden«s herre på samme måde, som det nu er »materien«s eller elementernes, da er det guddommelige billede færdigt. Da er gudesønnen blevet ét med sin Fader, og det fuldkomne menneske vandrer som en fredens engel hen over jordens kontinenter og have.