Hvad kan den almindelige intelligente forsker da tilegne sig af kundskaber på det psykiske, sjælelige og åndelige område? Ja, det almene intelligente menneske har overordentlig stor mulighed for at kunne tilegne sig en indsigt og forståelse af livet indtil en sådan grad, at udødelighed, skæbne og moralloven endog kan blive til teoretisk kendsgerning for ham eller hende, ganske uafhængigt af bøger, religiøse overleveringer såvel som af den moderne videnskab. At komme til livsmysteriets løsning er lige så enkelt og let i dag gennem naturens egen tale, som det i sin tid var let eller almentilgængeligt at få fred i sindet gennem sakramenter og øvrige foranstaltninger i den religiøse kultus. Verdensbilledet eller selve livets struktur og den herigennem åbenbarede afsløring af livsmysteriet eller sandheden om det levende væsen er ikke en foreteelse, der kun kan forklares ved hjælp af indviklede, materielvidenskabelige formler eller et udtrykssystem, som efterhånden er blevet så indviklet, at der kræves et forudgående årelangt akademisk studium for at blive hjemme i det, og som kun kan benyttes af videnskabsmænd. Verdensbilledet er heller ikke et sammensurium, lappet sammen af den moderne verdenslitteraturs spidsfindige hjernefortolkninger af relativitets- og dimensionsteorier og drømmehypoteser, der bliver desto mere indviklede og uforståelige for det almene menneske, jo mere det krampagtigt, hjernemæssigt anstrenger sig for at sætte sig ind i disse. Verdensbilledet er ikke spidsfindige beregninger i den teoretiske fysiks dunkle horisont i mikrokosmos, lige så lidt som det på nogen måde bliver mere synligt eller tilgængeligt igennem fjerne kunstige, teleskopiske forlængelser af det fysiske øjes sløring af livsmysteriet eller sandheden om det levende »noget«, »skabeevnen« og »udødeligheden« og dermed Guddommen, er ikke noget, der møjsommeligt og besværligt kun kan findes langt ude i astronomiske lysårs fjerne horisonter, tværtimod, hvert kosmos har sin totale åbenbaring af livsmysteriet. Hvorfor så sætte himmel og jord i bevægelse for at finde livsmysteriets løsning i de kosmos, der står vor bevidsthed eller oplevelsesevne fjernest? Hvorfor ikke søge nævnte løsning i vort eget kosmos, hvilket vil sige: mellemkosmos, der igen lige akkurat er tilpasset for vore sanser og derfor her forekommer i sin mest enkle og for sansning lettest tilgængelige form. At søge livsmysteriets løsning i de to andre kosmos: mikrokosmos og makrokosmos, i stedet for i mellemkosmos er jo at gå over åen for at hente vand. Det er at rejse milevidt for at lede efter noget, man allerede går med i hånden, rent bortset fra, at det er ganske umuligt at finde livsmysteriets løsning i de to kosmos, sålænge det ikke er fundet i vort eget kosmos eller det område i verdensaltet, der udgør vor egen organisme og »jeg«. Her fremtræder verdensstrukturen eller livsmysteriets løsning i sin allerenkleste eller simpleste form, ja, så enkel og ligetil, at den med sine analyser eller i form af åndsvidenskab er lige så let tilgængelig for almenheden som religionen, hvis afløser eller arvtager den er.