Men hvor får menneskene den viden fra, der udelukkende gør magten til en beskyttelse af retten og dermed garanterer menneskeheden indtil hvert eneste enkelt individ den absolutte intellektuelle frihed og beskyttelse mod al den egoistiske natur eller mentale jungle, der endnu har domæne inden for den jordmenneskelige psyke og opfattelsesevne, og som under mange former for camouflage sætter »magten« som det højeste moralbegreb og den heraf følgende slavelænkning og undertrykkelse af andre mennesker som højeste politiske og religiøse mål? Hvordan kan menneskene udvikle en viden eller få udvidet deres intellektuelle horisont således, at de kan gøre sig fri af denne tilbedelse af magten, fri af denne suggererende dyrkelse af Bibelens »antikrist«? For man vil vel ikke påstå, at »antikrist« kan være noget andet end det modsatte af »kristendom«? Og ligesom »kristendom« ikke er en person, men en lære om »næstekærlighed«, således er »antikrist« heller ikke en person, men en organiseret ideologi, der er en modstand imod sand »kristendom« og dermed imod selve humaniteten eller næstekærligheden. At denne modstand af dens ophav bliver camoufleret og udskreget som det højeste samfundsideal og eneste berettigede religion eller politik, er selvfølgeligt. Hvordan skulle dens ophav ellers retfærdiggøre sin magtsyge og derved få tilranet sig det stærkt begærede totale herredømme over alle medmennesker og deres mentalitet og ejendom? Hvordan skulle de på anden måde få deres egoistiske ønskedrøm opfyldt, den at se sig selv som verdens herrer? Hvis ikke de i deres magtsyge ved hjælp af vældige organisationer og stabe af »stikkere« eller »angivere«, samt koncentrationslejre, tortur og henrettelser, slavearbejde etc. »udrensede« civilisationen for demokratisk kultur og tankegang, hvordan skulle de da kunne gøre sig håb om at kunne »ensrette« alle folkeslag, racer og ideologier til fordel for deres diktatoriske storhedsvanvid og egoistiske magtbrynde? Tror man virkelig, dette kultur- og samfundsødelæggende jag efter at fratage menneskene al mental frihed og evne til med hjerne og hjerte at åbenbare sandhed og virkelighed kan danne fundament for en virkelig varig verdensfred? Kan det være naturligt at forbyde lærken at synge, gøgen at kukke, løven at brøle, fisken at svømme og planten at spire? Ville det ikke være en sabotage af naturens liv? Hvordan skal et sådant princip kunne danne grundlag for ånd, kultur og fred? Hvordan skal en politik, der udelukkende kun er en sabotage af livet, en plombering af hjerne og hjerte eller en jerntæppeisolering af enhver individuel intelligens og følelse, der rager ud over diktatorens snæversyn, være organisk demokrati eller kommunisme? Det er i sin natur kun et ganstervælde, inden for hvilket det betyder døden for hver den, der ikke vil »stikke« eller »angive« sine naturlige, frihedselskende medvæsener nedad og være slaveagtig krybende og ja-nikkende over for de magt- og herskesyge medvæsener opad imod diktatoren eller magthaverne på rangstigen.
      Tror man virkelig, at sådanne magtsyge, diktatorisk indstillede væsener, der er så fyldte med dyriske, dræbende traditioner, at de endnu i stor udstrækning på visse områder ved siden af deres jordmenneskelige begavelse kosmisk set vil være at betragte som brutale dyr, kan frelse menneskeheden, give den virkelig intellektuel frihed, ånd og kultur? Er det ikke allerede forlængst blevet en uomstødelig kendsgerning for enhver uhildet intellektuel forsker, at de med deres uintellektuelle eller inhumane magt kun tilstræber at gøre menneskene til en slags umælende husdyr, en slags kreaturer, hvis liv de kan skalte og valte med, alt efter som det passer ind i deres syge magtbegærs tilfredsstillelse. Tror man virkelig, at det er det, der har været målet med klodens og menneskehedens millionårige udviklingsepoker? Tror man, kloden gennemgik millionårige epoker i lysende gaståger, millionårige epoker i glødende og flydende ildmasser eller soltilstande, millionårige epoker i vældige vulkanske afkølingsprocesser og skorpedannelser, udvikling af atmosfære, adskillelsen af hav og land, millionårige epoker i udviklingen af vegetabilske former for liv, millionårige epoker i udviklingen af animalsk liv og endelig den millionårige epoke, der begyndte at lade dyret komme til syne som det jordiske menneske, blot for at blive et umælende kreatur inden for en gudløs diktators mentale og fysiske pigtrådsspærring?