Hvis man kender de grundprincipper, på hvilke verdensstrukturen er baseret, bliver det ikke nogen vanskelig sag for den udviklede kosmiske forsker at blive indviet i menneskehedens fremtid eller kommende skæbne. Og vi ser af de bibelske beretninger, at målet ikke er »helvede«, ikke er dette at skulle »dø døden«, ikke er dette at skulle leve i landflygtighed uden for paradiset. Bibelen fortsætter sine symbolske beretninger og bebuder stort lys efter mørket. »Evas sæd« skal »knuse slangens hoved«, og i »Abrahams sæd skal alle jordens slægter velsignes«, ligesom Bibelen også fortæller, at »den fortabte søn« atter kom hjem til fædrenehjemmet og der blev modtaget med stor glæde. Og endelig er der beretningen om Jesus, der blev født og i alle situationer, hvor almindelige mennesker handlede forkert, handlede rigtigt. I alle situationer, hvor det var almindeligt at handle egoistisk eller til egen fordel, handlede han absolut uselvisk eller til fordel for sin næste. Der, hvor han blev forfulgt, brugte han ikke krigens metoder, men fyldte sin bevidsthed med den alkærlige og alvise indstilling: »Fader, forlad dem, thi de vide ikke, hvad de gøre«. Og vi ser således i dette væsen modellen for det sindelag, der skal fjerne krigen fra den menneskelige tankesfære og hæve jordmennesket op fra sin dyriske tilstand, hæve det op over junglelovens domæne. Om denne Kristus har levet eller ikke levet er totalt ligegyldigt. Den blotte beretning om dette væsens liv er en kosmisk afsløring af den væremåde, der uundgåeligt må og skal læres eller tilegnes, hvis der overhovedet skal blive fred i verden. Har Kristus ikke levet, har i alt fald det væsen levet, der er ophav til beretningen. Og for at give en så højintellektuel beretning eller afsløring af et så overvældende åndsvidenskabeligt kendskab til livslovene eller den kosmiske struktur, på hvilken den menneskelige udvikling og skæbnedannelse er baseret, må man jo være hjemme i disse tankearter. Har Kristus ikke levet, må altså en anden mand med samme højintellektuelle bevidsthed som den, der tillægges Kristus, have eksisteret. Hvordan skulle sådanne højintellektuelle tankearter eller denne viden ellers være blevet til?