97. Vi er således her begyndt at se, at det levende væsen i virkeligheden ikke er et fysisk væsen. Den fysiske del af samme væsen er i alle sine forskellige dele en samling organer, der hver især har sin, for jegets fysiske oplevelse, særlige livsfunktion. Og da der ikke forekommer andre fysiske foreteelser i det levende væsen end organer, der er samarbejdende redskaber for et åndeligt væsens oplevelse og manifestation på det fysiske plan, kan det levende væsen således ikke være et blot og bart fysisk væsen. Dets primære identitet er at udtrykke som et åndeligt væsen, der i kraft af sin mikroelektriske struktur kan forbinde sig med den fysiske materie og kan danne og beherske den som en fysisk organisme, når betingelserne herfor er til stede. Alle levende væsener på det fysiske plan er således i realiteten åndelige væsener, der kan danne sig fysiske organismer og redskaber og ved hjælp af disse opleve og manifestere sig på det fysiske plan. Da det åndelige væsen eller jeget bag organismen ikke er identisk med den fysiske organisme, dør det ikke, selv om organismen dør. At den fysiske organisme dør, betyder således kun, som tidligere berørt, at væsenet befries fra denne. Normalt sker dette ved alderdom, når den er blevet svækket og ubrugelig for jeget. Men det sker også i tusinder af tilfælde, grundet på menneskenes uvidenhed, at organismen bliver defekt ved sygdomme og ulykker og derved bliver mere eller mindre ubrugelig eller helt frigøres fra jeget. Og vi siger, at det pågældende væsen dør, men det er kun organismen, der dør og ved denne frigørelse fra jeget bliver til et lig.
      Jeget eller det virkelige åndelige væsen bag organismen dør ikke og kan ikke dø. Som man vil se i mine hovedværker, er jeget eller det virkelig levende, åndelige væsen bag organismen absolut evigt og udødeligt. Men når den fysiske organisme, der udgør redskabet for væsenets udvikling eller færdigskabelse til mennesket i Guds billede efter hans lignelse, bliver ubrugelig, inden væsenet er blevet færdigudviklet til det store mål, hvordan skal det da nå nævnte mål og blive til det færdige menneske? - Det kan ikke udvikle sig fysisk og moralsk på det åndelige plan, da der her ikke kan begås de fejltrin eller "synder", hvis virkninger i form af væsenets skæbne er en urokkelig betingelse for den højmoralske udvikling, der skal til, for at væsenet kan fremtræde som det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse. Der foreligger således absolut kun én eneste mulighed for at nå dette mål. Væsenet må fødes på ny på det fysiske plan for her at fortsætte den udvikling, som blev afbrudt ved dets førnævnte død eller udfrielse fra den forrige ubrugelige fysiske organisme.