95. Jeg må her med hensyn til en total kosmisk detaljering af reinkarnationen og det levende væsens udødelighed henvise til mine hovedværker "Livets Bog" og "Det Evige Verdensbillede". Jeg skal dog her i de følgende afsnit give et kortfattet overblik over de realiteter, der gør det levende væsens udødelighed og genfødelser eller reinkarnationen til kendsgerning. Menneskene går nu ind i en livsepoke, hvor de vil lære at forstå, at det levende væsen ikke blot er en fysisk organisme, der i realiteten kun udgør en skabt ting og derfor er forgængelig, men derimod afslører sig som et manifestationsredskab for et evigt eksisterende "levende noget". Dette "levende noget" bliver til kendsgerning for den udviklede iagttager i henhold til dette, at den for sanserne direkte tilgængelige fysiske organisme udelukkende kun består af fysisk materie, der i sig selv kun er bevægelse og derfor uden bevidsthed. Men da der igennem den fysiske materie, der udgør organismen, ikke desto mindre åbenbares "bevidsthed", der i form af tankemanifestation omsat i fysiske manifestationer i form af tale, begær, vilje, forelskelse, parringsdrift, skinsyge, jalousi, teknisk og kunstnerisk skabelse, kærlighed og had, kort sagt alle de foreteelser, der tilsammen udgør det, vi kalder "livet", ser vi her de fakta, der gør den fysiske organisme til udtryk for et for de fysiske sanser utilgængeligt eller usynligt levende "noget". Dette levende "noget" kommer til syne og kan erkendes som det, der dirigerer den fysiske organisme og manifesterer og oplever i kraft af den. Da den fysiske organisme således bliver behersket og dirigeret af "noget", der ved hjælp af den kan opleve og manifestere sig på det fysiske tilværelsesplan, der udelukkende består af fysisk materie, bliver det her til kendsgerning, at den fysiske organisme ikke kan være det levende væsen selv, men derimod kun kan være et redskab for det virkelig levende væsen, det nævnte usynlige "noget" bag organismen. Hvis dette levende "noget" ikke var knyttet til materien, ville intet som helst levende eksistere, der ville hverken være liv eller skabelse. Dette "noget" udgør det allerhøjeste element i tilværelsen eller verdensaltet. Alle vegne, hvor dette berører materien, bliver denne til en åbenbaring af bevægelse og dermed af liv, der er det samme som oplevelse og skabelse. Det er dette højeste "noget", der udgør "jeget" i alle levende væsener.