74. Vi har nu omtalt, hvorledes kristendommen begyndte sit spæde indpas i verden. Vi har set, at den betlehemske mentale stjerne i form af Jesu Kristi ord overskyggede mange menneskers bevidsthed og fik begyndt at lede dem ind i alkærlighedens bane, den kærlighed, der skal føre alle mennesker frem til at blive ét med Gud, den kærlighed, der fører alle væsenerne frem til den kærlighed, der gør væsenerne til mennesker i Guds billede efter hans lignelse. Vi har set, at der var mennesker, der accepterede kristendommen og med livet som indsats førte den frem til humanitetens begyndende magt på jorden. Skønt menneskenes grove, vantro og respektløse kritik af kristendommen i dag er den dog trods alt livets allerhøjeste helligdom. Men det ved menneskene endnu alt for lidt om. De kender kun den uintellektuelle forkyndelse om den. Men denne forkyndelse måtte jo begrænses til en blot og bar dogmatisk form, fordi menneskene kun kunne modtage lidt af den virkelige kristendom på denne måde. Derfor måtte verdensgenløseren bebude en senere højere og fuldkomnere forklaring af denne allerhøjeste lyssfære. Men for at kunne modtage kristendommens vejledning må væsenet gennemgå en serie af fysiske jordliv, i hvilket det dagligt må nyde frugterne af kundskabens træ. Det er kun igennem denne nydelse, det kan blive bevidst i, hvad der er ondt, og hvad der virkelig er godt. Kundskabens træ er ikke det samme som kristendom. Kristendommen er den virkelige, højeste og mest fuldkomne og dermed helligste livets verden bag den fysiske verden. Denne sidste verden rummer i sig selv ikke noget liv. Den består udelukkende af et uendeligt ocean af logisk dirigerede bevægelsesarter. Der findes således absolut ikke noget virkelig levende på det fysiske plan. Der er kun bevægelse. Denne kalder man materie. Denne fysiske materie dirigeres og omformes af åndelige væsener. Til disse væsener hører vi selv eller alle fysiske væsener. Vi er blot kaldt fysiske væsener, fordi vi i vort jeg eller ånd er i stand til at opbygge og leve i et fysisk legeme, i kraft af hvilket vi kan sanse, opleve og skabe, føle godt og ondt, igennem dets forbindelse med den øvrige fysiske materie. Og det er i kraft af denne det åndelige væsens forbindelse med den fysiske materie, det bliver i stand til at forvandles fra djævlevæsen til kristusvæsen. Igennem denne dets forbindelse og jongleren med den fysiske materie omdannes denne til skabte ting, blandt andet til de levende væseners såkaldte organismer. Og i kraft af disse organismer forvandler Guddommen de levende væsener fra minerallivsformer til plantelivsformer, til dyrelivsformer, til djævlelivsformer og til de guddommelige menneskelivsformer i Guds billede efter hans lignelse.