28. Korsfæstelsen på Golgata var således ikke nogen lille begivenhed. Den var intet mindre end en kosmisk verdensbegivenhed. Med sin alkærlighedsånd og sin primære bevidsthed igennem verdensgenløseren på korset drejede Gud hele jordmenneskehedens millionårige kulturbasis fra "angrebsprincippet" og "forsvarsprincippet" til "tilgivelsesprincippet". Dette vil igen betyde, at herefter skal et nyt verdensideal, altså det kristne, efterhånden gennem de nærmeste århundreder bringes til at afløse de nævnte to store kulturprincipper, som nu har bragt menneskene på jorden frem i et begyndende ragnarok eller en "dommedagsudfoldelse" af "djævlementalitet". De nævnte to principper "forsvars- og angrebsprincippet" i udfoldelse er Guds smeltedigel. I den har han udført sin store skabelse af jegets første fysiske livsepoke. Først som "dyr", bundet til en organisme, der er et forsvars- og angrebsvåben. Den udgør altså et for hver væsensart særligt tilpasset "krigsvåben". Arterne kan således kun angribe og forsvare sig på den særlige måde, som deres fysiske organisme som krigsvåben er bygget til.
      At dyrets fysiske organisme er et "krigsvåben", er ikke så mærkeligt, eftersom det her er en livsbetingelse for de fleste væsener at efterstræbe hverandres fysiske organisme som livsbetingende føde. Men Guds skabelse fortsætter, og dyret får efterhånden en menneskelignende neutral organisme, ligesom det også begynder at udvikle intelligens. Det bliver derved i stand til at kunne opfinde og udvikle sine egne "angrebs-" og "forsvarsprincipper" og forsvarsvåben. Det er disse væsener, der udgør jordens fysiske menneskehed. I absolut forstand er deres fysiske tilstand endnu ikke blevet færdig. De udgør endnu "pattedyr" og er underlagt det dyriske forplantningsprincip eller den seksuelle parringsdrift. Men i denne dyrisk-menneskelige epoke i Guds store skabelsesakt føres nævnte væsener helt frem til genialitet eller toppunktet i deres skabelse af mørket eller "det ondes" kulmination. De har en drabs- og ødelæggelseskapacitet, der ved hjælp af en forbindelse med en illegal kraft fra naturens umådelige kraftocean, har en kraftkapacitet, der er millioner af gange større, end der er nogen som helst brug for i deres normale livsbetingende "forsvars-" og "angrebsprincip". Men det kender magthaverne eller myndighederne ikke noget til endnu. De ved ikke, at de med denne sorte magtkapacitet i udfoldelse er fremtrædende med kulminerende "djævlebevidsthed". Men hvem har ret til at bebrejde dem det? - Det, de ikke ved, kan de umuligt handle efter. Tror man ikke Kristi ord: "Den iblandt eder, som er uden synd, han kaste først stenen" (Joh. 8,7), stadig gælder? -