2. I mit 31. år oplevede jeg således en åndelig eller kosmisk proces, der indførte mig i en kosmisk mission. Denne missions resultater udgør i dag hele min kosmiske litteratur, mine kosmiske analyser med tilhørende farvelagte symboler over det evige verdensalts struktur og love, manifesteret i mine store hovedværker "Livets Bog" og symbolbogen "Det Evige Verdensbillede" samt alle mine mindre bøger og foredragsskrifter. Disse kosmiske analyser og symboler over det evige, fysiske og psykiske verdensalt blev jeg som nævnt kaldet eller indviet til at skabe i kraft af en total vågen dagsbevidst oplevelse af en højere åndelig eller kosmisk proces. Denne proces bestod i oplevelsen af to særlige fundamentale visioner med flere supplerende mindre følgevisioner.
      Den første del af denne kosmiske oplevelsestilstand var en direkte kristusvision, der viste mig, at kristendommens guddommelige lys i sin videreførelse og kærlighedsstruktur ved mig skulle åbenbares for menneskeheden. Men det kunne jeg naturligvis ikke rigtigt fatte eller forstå lige med det samme. Jeg havde jo ingen uddannelse, ingen højere skoleundervisning, ingen videnskabelige eksaminer eller doktorgrader, kendte intet til de store filosofiske eller religiøse forfattere. Jeg var en ganske ulærd mand. Jeg havde kun gået i en lille primitiv skole seks timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren. I denne lille skole på landet var der kun to klasser og én lærer. Undervisningen omfattede kun bibelhistorie, nogle religiøse salmer, lidt dansk, lidt regning, lidt danmarkshistorie og lidt geografi. Det var det hele.
      Da jeg var meget glad for bibelhistorie, var jeg ikke ked af at gå i skole. Det var mit store ønske, at jeg kunne komme til at studere og blive lærer, når jeg blev voksen. Men det var ikke Guds vilje, at jeg skulle blive skolelærer. Mine plejeforældre havde kun til dagen og vejen. Der var ikke engang penge til, at jeg kunne købe en Familiejournal, som dengang vist kun kostede 8 ører, uden at det blev bebrejdet mig. Da jeg var blevet konfirmeret, blev jeg derfor almindelig tjenestekarl ved landbrug, blev senere mejerist, nattevagt og til sidst kontormand. Således forløb min tilværelse, til jeg var blevet 30 år og var begyndt at føle trang til at komme til at gøre noget mere nyttigt for menneskene end dette at skrive tal og tal og atter tal i det uendelige. Jeg følte, at jeg havde stærke kræfter i mig, som slet ikke kunne komme til tilstrækkelig udløsning igennem de tusinder af tal, jeg dagligt måtte skrive og tælle sammen plus opfyldelsen af flere andre ting, min stilling krævede. Det var i denne tilstand og i dette miljø, jeg befandt mig, da jeg fik lyst til at sætte mig ind i den, dengang over store dele af verden blomstrende, teosofiske bevægelse.
      At jeg blev opmærksom på den teosofiske bevægelse, skyldtes en af mine kollegaer på samme kontor, hvor jeg var ansat. Han havde lånt en teosofisk bog af en ven. Og han fortalte mig ud fra denne bog om teosofien, som jeg derved blev interesseret i at lære nærmere at kende. Og jeg fik derfor af hans ven også lov til at låne nævnte bog. Men vennen, altså nævnte bogs ejer, betingede, at jeg selv skulle hente bogen hos ham. Han ville gerne tale med mig. Og en dag i februar måned dette år, hvilket vil sige 1921, besøgte jeg denne venlige mand og fik lånt bogen. Men forinden forhørte han mig om min personlige religiøse indstilling. Han var en overordentlig meget belæst mand, medens jeg jo var ganske uvidende i alt vedrørende alle de forskellige religiøse nye rørelser, der dengang var i færd med at blomstre. Mit eneste spørgsmål til ham var angående, om de nye religiøse bevægelser havde noget med bøn til Gud at gøre. Han fortalte mig, at det havde de. Og det var godt, for hvis de ikke havde det, så havde de ingen interesse for mig. Skønt jeg i hans øjne måtte virke forfærdelig naiv, udtrykte han til min store forundring, da jeg tog afsked med ham: "De vil snart blive min lærer". Hvordan dette skulle blive muligt, kunne jeg ikke fatte. Men ikke desto mindre blev denne hans forudsigelse opfyldt i en langt højere grad, end han i virkeligheden havde tænkt sig. Han blev min allerførste trofaste elev og kærlige ven, der ikke veg tilbage fra at støtte mig økonomisk, så jeg kunne frasige mig min stilling på kontoret og helt hellige mig min mission, der allerede var begyndt ved mit næste besøg hos ham.
      Efter at være kommet lidt frem i læsningen af den teosofiske bog oplevede jeg for første gang ordet "meditation". Jeg følte straks trang til at prøve dette. Og en aftenstund låste jeg døren til mit værelse, satte mig efter bogens forskrifter mageligt til rette. Jeg benyttede en helt ny kurvestol, som jeg lige havde købt. Tog et mørkt tørklæde for øjnene for yderligere at sikre mig imod enhver lysstråle fra det stærke gadelys udenfor, der eventuelt kunne trænge igennem mine ikke totalt lystætte gardiner. Jeg sad således i et totalt, fuldstændigt mørke og koncentrerede mig på Gud. Og det var under denne koncentration på Gud og i dette totale mørke, jeg i vågen dagsbevidst kosmisk vision skulle opleve min dengang ufattelige guddommelige kaldelse til at manifestere som kosmisk videnskab eller intuitiv klarlæggelse det "meget", som Jesus kunne have fortalt sine disciple, men som de og de daværende offentlige autoriteter eller myndigheder ikke var udviklede nok til hverken at kunne forstå eller acceptere, hvilke myndigheder derfor hængte ham på korset.
      Men nu er tiden inde, hvor menneskene begynder at hungre efter den i sin tid tilbageholdte og afbrudte Jesu Kristi guddommelige vidensåbenbaring. Og det var denne viden, der nu skulle intellektualiseres og blive en fornyelse og basis for kristendommens verdensmission som livsfundament for den nu begyndende ny verdensepoke. Og det var denne kristendommens intellektualisering og fornyelse, der igennem kosmisk bevidsthed blev gjort mig begribelig og overført til mig at skulle udføre.
      Hvis der under visionen havde været tid og lejlighed til det, måtte jeg over for denne guddommelige kaldelse have gjort indvendinger ligesom Moses, da han igennem tornebuskens guddommelige ilds vision fik kaldelsen til at skulle føre Israel ud af Ægypten. Ligesom han mente ikke at have kvalifikationer nok til at udføre denne meget vanskelige mission, således måtte jeg, som ganske ulærd mand og uden nogen som helst kosmisk viden, også være kommet med indvendinger med hensyn til manglende kvalifikationer. Men som nævnt, det var der ikke tid til. Sådanne tankearter kunne forøvrigt ikke komme til udtryk her. Jeg var i de følgende timer så overvældende indlemmet i en guddommelig overjordisk magt, der igennem visionerne gjorde mig urokkelig dagsbevidst i denne min kosmiske kaldelse eller indvielse af mit liv til kristendommens fuldkommengørelse til videnskabeligt eller urokkeligt logisk livsfundament for menneskehedens færdigskabelse til Guds billede efter hans lignelse.