19. Vi er nu blevet bekendt med, at Jesus af Nazaret var et færdigt menneske i Guds billede efter hans lignelse og overskygget af den hellige ånd, der er det samme som "kosmisk bevidsthed". Denne er igen, som vi senere skal se, en bevidsthed, der er udfriet af alt det såkaldte "onde". Dens ophav er derfor begavet med en væremåde, der er alkærlighed, der igen i sin højeste instans totalt åbner menneskets intuitionsevnesæt, der udgør det primære i menneskets kosmiske livsoplevelse. Dette sansesæt kendes under begrebet "intuitionen". Den er resultatet af nydelsen af kundskabens træ igennem reinkarnationens mange liv. Denne nydelse betyder, som tidligere berørt, oplevelsen af det godes og det ondes tilbagevirkninger på deres ophav. Den gør til slut væsenerne til eksperter i at leve på en væremåde, der netop er alkærlighed og alvisdom, og hvorved væsenerne bliver til det færdige menneske og bliver dagsbevidste i Guds bevidsthed og skabelse, bliver bevidste i hele livsmysteriets løsning. I kraft af at Kristus var et sådant færdigt menneske og ét med Gud og kun havde en væremåde, der var alkærlig og alvis, fik han den store mission at skulle vejlede hele menneskeheden til livets største lys: Guddommen og sandheden, alt efter som menneskenes væremåde ændrede sig i modning af kærlighed og gjorde dem modtagelige for Guds sendebuds alkærligheds- og visdomsforkyndelse eller det evige livs mysteriums løsning. - Det var således ikke uden grund, at Kristus kunne udtale sig om sin genkomst i skyerne med megen kraft og herlighed. Kan et menneske have en større herlighed end at være Guddommens sendebud til en klodes millioner af mennesker for igennem årtusinder at åbenbare Guds evige almagts strålevæld i form af alkærlighed og alvisdom og dermed være med til at gøre disse millioner til mennesker i Guds billede efter hans lignelse? -
      Denne Guds ophøjelse af menneskesønnen, der har gjort ham til Kristus, har gjort ham til overhovedet for en hel verdens primitive dyre- og djævlemenneskers forvandling til kristusvæsener. Disse kommer igen i første instans efter forvandlingen til at danne himmeriges rige på jorden, hvilket igen vil sige et fysisk rige, hvor al krig, mord, drab, skinsyge, sygdom, al slags nød og "forbandelsen": "I dit ansigts sved skal du æde dit brød", er fjernet fra den jordiske tilværelse, og hvor kvinden ikke mere skal "føde sine børn med smerte", eftersom manden og kvinden i deres færdigskabte tilstand i Guds billede efter hans lignelse ikke mere eksisterer, hverken som mand eller kvinde, men netop fremtræder som det nævnte færdige menneske. Dette væsens seksuelle poler er forenede i et samlet organ, der ophæver manden og kvinden og i stedet lader dem fremtræde som Guds billede, der hverken er mand eller kvinde. Det færdige menneske i sit eget tilværelsesplan udgør derimod et altoverstrålende blændende lysvæsen, hvis alkærlighedsvarme er den højeste ilds eller seksualitets udløsning gennem væsenernes særlige kærtegnskulminationer. Denne oplevelse vil gå som en altbeherskende guddommelig velsignelse, fred og harmoni imellem alle væsener uden undtagelse. Alle elsker Gud gennem hans ånds udstråling som den højeste ild menneske og menneske imellem. Og det er denne tilværelsesform, menneskene er her i jordens fysiske verden for, igennem Guds skabelse at blive ekspert i manifestationen af denne ophøjede guddommelige væremåde som Guds kærligheds- og visdomsånds udstråling af den højeste ilds overjordiske behagsfølelse fra menneske til menneske. Da vil den totale og fuldkomne kristendom lyse og funkle ud over klodens kontinenter og have og oplyse og opvarme alle hjerter. Og enhver tunge vil bekende, at verdensgenløseren "Jesus Kristus er en herre til Gud Faders ære" (Fil. 2,11).