At det netop er den fortidige hedenske religiøse kultus, der i dag behersker jordmenneskehedens mentalitet, lader sig ikke benægte. Er det ikke en generals fornemste pligt at underkue, lemlæste, dræbe eller ødelægge "fjenden"? – Men er denne pligt ikke samtidig et autoriseret udtryk for hans foresattes, hvilket vil sige hans nations, moral eller højeste opfattelse af idealisme? – Men en mand, der sættes til at repræsentere et folks højeste moral eller idealisme, er han ikke det samme som en "præst"? – Og en praksis, der går ud på at udtrykke den samme repræsentation, er det ikke en "religiøs" kultus?
      De igennem årtusinder stærkt arbejdende verdensreligioner har altså ikke til dato kunnet få bugt med den "hedenske" religiøse kultus. Den har uhindret gået sin sejrsgang hen over verden og revet alt med sig i sit kolossale favntag. Den har aldrig haft så store hærskarer af forkæmpere som netop i dag. Dens sejrsfane er "intolerance". Og hvor i verden ser man ikke dette "blodige banner" hejst? – Det vajer stærkt over selve de kristne sekter og trossamfund såvel som over politiske partier samtidig med, at det stiller alle de forskellige nationers og staters ordinære bannere i skyggen. Det er altdominerende på krigsskuepladserne, hvor selve den "hedenske" kultus i vore dage har en kulmination i form af menneskeofring og dødedans, den aldrig nogen sinde tidligere i jordens historie har kunnet opvise mage til.
      Jo, de hedenske guder har en glanstid. Jordmenneskene har aldrig før tjent dem så trofast, realistisk og absolut som netop nu. Den "hedenske" religiøse kultus er det eneste konkrete i deres tilværelse. Alt, hvad der har med kristendom, åndsvidenskab, verdensplan og højeste moral at gøre, er i altovervejende grad endnu kun abstraktioner.
      Jordmenneskene er således i dag absolut "hedenske". Dette gælder naturligvis også den gruppe væsener, der igennem århundreder har kaldt sig "kristne". Sålænge man ikke forstår, at "kristendom" er en på åndsvidenskab baseret tilværelse, hvis logik eller planmæssighed er en hundrede procents kontakt eller identitet med den logik, der åbenbarer sig som basis for blomsternes farvevælde på engen, og vandets kredsløb i naturen og blodets pulsslag i vort eget indre, da er man ikke en "kristen". Sålænge man er uvidende om den guddommelige verdensplan eller ovennævnte logik og udelukkende er henvist til at handle på grundlag af begær, blinde instinkter og fysisk magtoverlegenhed, da er man et "dyr". –
      Når dette "dyr" er nået frem til at fortolke sin primitive væremåde som højeste moral eller idealisme, da er det et "jordmenneske". – Og sålænge dette væsens moral og idealisme er en inspiration til at overtræde det femte bud, er en tro på en gud, der i vrede har et gloende "helvede" parat til at opsluge i "evig fortabelse", "gråd og tænders gnidsel" alle de væsener, han rent på jordmenneskelig vis måtte betragte som sine "fjender", da er det en "hedning". – Når man er nået frem til at "elske sin næste som sig selv", hvilket jo er kulminationen af kærlighed og dermed "al lovens fylde" eller den fuldkomne praktisering af verdensplanens logik, da er man et rigtigt "menneske".