Logik
77. KAPITEL
I verdensaltet findes der ikke to væsener, der er absolut ens
Al materie er udtryk for liv. Kød, blod og vegetation er kun enkelte faser i det kredsløb, som livet i følge den eksisterende guddommelige verdensplan repræsenterer. Og at antage, at vore former for planter og dyr skulle være de eneste udtryk for alt eksisterende vegetabilsk og animalsk liv, er også kun udtryk for barnlighed i verdensopfattelsen. Selv om vor klode var millioner af gange større end tilfældet er, selv om vi havde milliarder af flere dyrearter eller livsformer end dem, der ellers har livsbetingelser her på jorden, ville denne klodes umådelige vælde fortabe sig som et mikroskopisk støvfnug i verdensaltets endeløshed. Overfor uendeligheden må alle størrelser blive mikroskopiske. Men at tro, at alle støvfnug, alle mikrober er nøjagtig ens, er jo at erkende det modsatte af kendsgerningen. Har man nogen sinde set to levende væsener, der er nøjagtig ens? – Ja, her nytter det naturligvis ikke at hentyde til den lighed, der kan være mellem tvillinger eller lignende, thi ethvert intellektuelt menneske ved jo, at denne lighed kun er baseret på, at forskellen mellem de to væsener er af en så lidet fremtrædende natur, at den ikke let lader sig iagttage med det fysiske syn, hvorfor de pågældende væsener derfor nødvendigvis for samme syn må tage sig absolut ens ud. Men er deres fingeraftryk ens? – Bliver der ikke en umådelig forskel på de to væsener, når undersøgelsen omfatter mikroskopiske detaljer? – Jo, at finde to væsener i tilværelsen, der er absolut ens, er en umulighed, idet sådanne ikke eksisterer. Med de bestående verdenslove og den skabelsesmetode, der hersker i den guddommelige verdensplan, kan med undtagelse af "spiralkredsløbet" naturen ingen absolut gentagelse manifestere. Enhver "gentagelse" er i virkelig forstand kun tilsyneladende. I dens helhedsanalyse vil den vise sig at være noget forskellig fra sine forgængere. Hvis det ikke netop var således, hvis den var hundrede procent uforandret, ville den jo være hundrede procent unyttig. Men en hundrede procent unyttig manifestation i den guddommelige skabelsesplan er en umulighed, idet den da ville være ganske uden logik. Og en manifestation blottet for logik er jo en planløs og dermed en abnorm skabelse, hvilket er det modsatte af, hvad der er gældende i naturen, i verdensaltet. Her har man aldrig set noget planløst, noget unyttigt. At det ikke desto mindre undertiden kan se meningsløst og kaosagtigt ud, er atter kun i det store og grove, er atter kun for det begrænsede fysiske syn eller forskerens stærkt begrænsede intellektualitet.