Medens plantens fysiske fremtræden hovedsagelig kun er baseret på sådanne centrer, er dyrets manifestation og dermed det jordiske menneskes meget længere fremskreden. Det har foruden instinktfunktionen også viljefunktionen. Og det er denne, der i særlig grad åbenbares gennem den fysiske hjerne.
      Medens instinktfunktionen er automatisk, selvstændig eller uvilkårlig, er viljefunktionen i højeste grad vilkårlig. Den udløses kun i kraft af individets bevidste kontrol. Dyret eller det jordiske menneske, der jo er det længst fremskredne væsen i udviklingen her på jorden, har altså en side ved sit bevidsthedsliv, hvor det er medbestemmende i sin fremtræden og adskiller sig her i væsentlig grad fra planten, der hovedsagelig kun har den instinktmæssige eller automatiske funktion og således befinder sig udenfor det viljemanifesterende område. Planten kan derfor kun følge naturens love, medens det jordiske menneske i kraft af viljeområdet godt kan gå imod disse love. Da disse love er identiske med betingelserne for skabelse af den højeste fuldkommenhed, vil enhver overtrædelse eller gåen imod dem være identisk med skabelsen af ufuldkommenhed eller disharmoni. Mellem planten og dyret bliver der altså den forskel, at medens planten i sin kulminerende zone kun kan give udtryk for fuldkommenhed eller harmoni i sin skabelse, idet den ikke har de viljemanifesterende bevidsthedslag, så kan dyret derimod manifestere en overordentlig stor udstrækning af ufuldkommenhed, idet det med de viljeførende bevidsthedslag kan manifestere både fuldkommenhed og ufuldkommenhed.
      Men nogen sikkerhed eller målbevidst manifestation i kraft af de viljeførende lag har det begyndende "dyr" endnu ikke, hertil kræves der "viden", altså et helt nyt førende bevidsthedslag. Men "viden" opstår kun med erfaringen. Erfaringen udgør igen den reaktion eller tilbagevirken af de energier eller omgivelser, man med sine viljeførende bevidsthedslag eller evner har påvirket. Og denne tilbagevirkning udgør altså individets "skæbne". "Viden" er således "skæbnens" rat.
      Men da "viden" først opstår på et senere tidspunkt end de viljeførende lag, bliver der hos "dyret" et mentalt område, hvor det kun har "begæret" til basis for viljeudløsningen. Men da "begæret" ikke kan være en helt fuldkommen vejleder for viljen, idet dets opfyldelse ligeså godt kan være en overtrædelse som en overholdelse af lovene, bliver "dyret" et væsen, der på grund af – ikke forstandsledet, – men begærledet viljeudløsning kommer til at manifestere store disharmonier. Disharmonier er igen det samme som nedbrydning, underminering og ødelæggelse af såvel organismer som ting. Og jeg har da også i mit hovedværk udtrykt "dyreriget" som "det dræbende princips zone".
      Der, hvor "dyret" ikke har fået tilstrækkeligt med erfaringer, der mangler det "viden", hvilket jo er det samme som "forstand". Der, hvor det mangler "viden", kan viljen altså ikke blive "forstandsledet", men må fremtræde som "begærledet". Og vi har her lige akkurat den kosmiske analyse, der udtrykker "dyret", hvortil det jordiske menneske endnu hører. Det har en veludviklet vilje, men denne bliver i en overordentlig stor udstrækning endnu kun "begærledet". Hvad mener man om den i kapitel 68 beskrevne atmosfære med krig og lemlæstelse, ødelæggelse og myrderier, der raser indenfor den jordiske menneskehed? – Tror man det er "forstandsledet" vilje? – Vidner ikke al den gru, nød og elendighed, den armod og subsistensløshed, der som en mare rider store dele af menneskeheden, ikke om "begærledet" vilje, og i særdeleshed, da den samme menneskehed mildest talt ligefrem vader rundt i deres klodes umådeligt overlegne rigdomme med hensyn til muligheder for skabelsen af tålelige naturlige livsforhold for hvert enkelt levende væsen? – Og hvad mener man om nedsvælgningen af de parterede dyreorganismer, parterede lig, det, som "fine stege" i forbindelse med giftige væsker, alkohol, "gamle vine" og raffinerede desserter, kostbare mærker af tobak, cigarer og cigaretter, er blevet "god tone" og "høj dannelse" at servere? – Tror man ikke, disse former for skik og brug er eliten af kendetegn på "begærledet" vilje? – Og det er heller ingen særlig bevisførelse på "forstandsledet" vilje, at næsten ingen af de jordiske mennesker dør en naturlig død af alderdom, men bringes ud af verden i kraft af indre undermineringer i organismerne, i kraft af fejlagtig levevis og udskejelser, mentale såvel som legemlige.
      Nej, de jordiske menneskers skæbner lader ikke noget som helst tilbage at ønske i retning af at være bevis for, at de nævnte væseners viljeudløsning i en altoverskyggende grad kun er "begærledet".
      Da kun en "forstandsledet" viljeudløsning kan være udtryk for intellektualitet, er den jordiske menneskehed endnu ikke nået frem til et stadium, hvor vi retmæssigt kan udtrykke den som "intellektuel". Den er i overvældende stor udstrækning en uvidende horde. At den har været i stand til at skabe en vidunderverden af teknik, berettiger den ikke til at bruge titulationen "intellektuel", sålænge samme teknik kulminerer i masseproduktion af krigsmaskiner, mordvåben, giftgas og dødsstråler etc., hvilken brug af teknikken aldrig kan blive andet end et evigt udtryk for "begærledet" viljeudløsning. Det "forstandsmæssige" ved denne udløsning er netop så forsvindende, at det kun strækker sig til selve mordteknikkens apparaters fremstilling, fysiske håndtering eller betjening. Men selve den forfærdelige udløsning af ødelæggelsesprocessen vil aldrig nogensinde kunne være udtryk for andet end skabelsen af sorg, savn, tvang, ødelæggelse, død og undergang, selv om den måske nok skaber laurbærkranse og triumfbuer for sejrende triumfatorer. Men triumfatorer, der har sejret ved nedsabling af andre levende væsener, har intet med virkelig intellektualitet at gøre, thi så ville de have vidst, at "hver den, som ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd". Deres handlemåde er analog med dyrenes. Den manglende kosmiske viden bevirker hos dem ligesom hos dyrene en hundrede procents "begærledet" viljeudløsning, altså en viljeudløsning på "lykke og fromme", en viljeudløsning på "formodning" og "tro", en viljemæssig "laden stå til" i den retning, hvor man har sine ønsker, ligegyldigt hvor skrigende samme retning så end måtte være imod livets love og dermed affødende kulminationen af lidelse, af "helvede". Og vi har her karakteristikken af den jordiske menneskeheds daglige fremtræden i tilværelsen. Den er et hasardspil med selve skæbnedannelsen. Den er en bekræftelse på Verdensgenløserens ord: "Thi de vide ikke, hvad de gøre". –