Men at komme til denne viden er ikke så ligetil. Der kræves utallige inkarnationer. Og derfor vil ethvert levende væsen uundgåeligt være underkastet reinkarnation eller genfødsel. Denne reinkarnation strækker sig fra det jordiske menneske tilbage til dyrene, tilbage til planterne og mineralerne, tilbage til mikroberne og videre ind i mikrokosmos, ligesom den også strækker sig fra det jordiske menneske frem til det rigtige menneskerige, frem gennem "spiralens" øvrige riger, og derfra videre frem til overliggende "spiraler" ind i makrokosmos. Hele denne umådelige bane af reinkarnationer er i virkeligheden kun "kosmisk undervisning", men udgør altså det, vi kalder "livet".
      Hvis vi betragter alle de levende væsener i denne lange kæde af liv, som reinkarnationen udgør, vil vi se, at væsenerne på de forskellige trin netop karakteriserer sig ved at repræsentere højst forskellige mål eller kvanta af mentalitet. Disse kvanta er igen det samme som det, vi kalder "bevidstheder". De levende væsener har således højst forskellige bevidstheder. Som sæde for disse fordres organer. Den samlede kombination af disse kalder vi et "legeme". Det mest kendte af sådanne legemer er det jordiske menneskes fysiske organisme, dernæst de andre fysiske væseners, det være sig dyrenes eller planternes.
      Disse legemer er altså alle uden undtagelse udtryk, sæde og redskab for liv og dermed for bevidsthed. Og man kan altså gennem disse legemer konstatere målet eller standarden for hver enkelt bevidsthed.
      Da bevidsthed må give sig udslag i form af bevægelse, og da bevidsthed igen er et kvantum af mentalitet, hvilket vil sige et bestemt mål af kombineret instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse, må ovennævnte bevægelse nødvendigvis komme til at afsløre de her nævnte faktorer af mentalitetens indhold. En sådan afsløring udgør igen det samme som "manifestation". Enhver form for manifestation udgør altså en åbenbaring af en særlig kombination, en særlig art sammenspil af de ovennævnte seks faktorer, hvilken kombination, hvilket sammenspil derved bliver al materies, alt sanseligts, alt synligts højeste grundanalyse. Disse faktorer, der igen i henhold til "Livets Bog" er at betragte som kosmiske eller åndelige energier, er således i kraft heraf alle tings "urstof", alle tings "grundstof", alle tings åndelig-kemiske "substans".
      Enhver ting har således ikke alene en fysisk-kemisk analyse, men har også en kosmisk-kemisk sammensætning og vil som følge heraf for den tilstrækkeligt udviklede forsker eller iagttager kunne kosmisk-kemisk analyseres. Et første foreløbigt resultat af en sådan kosmisk-kemisk analyse er den i "Livets Bogs" første bind omtalte "udviklingsspiral". Denne er igen i virkeligheden kun det levende væsens reinkarnationskæde og viser sig kun at være en stærkt fremtrædende skiftende variation af de førnævnte seks "grundenergiers" eller kosmiske "substansers" indbyrdes forbindelse, kombination eller sammensætning. Og det er jo på grundlag heraf, at "spiralen" netop bliver at inddele i de seks forskellige afsnit eller "riger": instinkt-, tyngde-, følelses-, intelligens-, intuitions- og hukommelsesriget, hvilke riger igen henholdsvis i det daglige liv kendes som "planteriget", "dyreriget" hvortil det jordiske menneske endnu hører, det rigtige "menneskerige", "visdomsriget", "den guddommelige verden" og "salighedsriget".
      Disse "riger" er altså ikke realiteter, der udgør fysiske landområder, der ligger et eller andet sted henne, men er derimod i virkelig forstand kosmiske "stoftilstande". "Stoffet" er de levende væsener. De levende væsener manifesterer bevægelse eller energi, denne er mentalitet. Mentaliteten forplanter sig videre til organismer. Organismer udgør tilsammen altets materielle substans eller materie. Materie er tilgængelig for sansning og bliver derved synliggørelsen af livet, der jo igen er bevidsthed eller mentalitet, som atter kosmisk-kemisk består af de førnævnte seks grundenergier.
      Enhver kosmisk forskning, enhver fuldkommen iagttagelse vil således uvægerlig atter og atter føre tilbage til afsløring af disse mentale energier som identisk med ursubstansen i alt eksisterende. Men når alt eksisterende således er mental energi, hvilket vil sige bevidsthed, og bevidsthed kun kan være det samme som liv, er alt eksisterende således absolut "levende". Men når alt eksisterende er absolut "levende", bliver udødeligheden herigennem en kendsgerning.
      Men når alt liv er identisk med "stof", og alt "stof" identisk med liv, og liv kun kan udtrykke sig ved bevægelse, er det ikke så mærkeligt, at alt stof er bevægelse, at alt stof vibrerer, at alt stof er forvandling underkastet, at ligene går i forrådnelse og opløses, at "tidens tand" tilsidst forvitrer selv de hårdeste klippeformationer eller mineralsubstanser, og at intet synligt er evigt, kan være stillestående, kan være fast i ubegrænset tid, men må stadig forvandle sig. Det synlige er jo mentalitet, er bevidsthed, er tilkendegivelse af liv og kan derfor kun manifestere sig som en evig bevægelse. En evig stilhed eller ubevægelighed ville jo være det samme som en evig uforanderlighed og måtte således uundgåeligt være identisk med den absolutte død. Men ubevægeligheden er jo det modsatte af den kendsgerning, der udtrykkes af alt, hvad der er til. Og udødelighed bliver således et af enhver fuldkommen forsknings store uomstødelige facitter.