Disse væsener udgør nu, i det kosmiske forældreskab, "børn", der er på "samme trin" som deres "himmelske Fader". At være på "samme trin" som denne "Fader" vil altså i dette tilfælde sige det samme som, at ens medfødte naturlige anlæg dikterer en livsopfattelse, moral og væremåde, der er nøjagtig i kontakt med den af de herskende gejstlige og verdslige autoriteter og magthavere forkyndte og ved retslige lovparagraffer fastsatte væremåde. Hvis ens medfødte natur og anlæg således mentalt er på lige fod med autoriteterne, da kan man jo kun være i harmoni med den af disse bestemte tilværelsesform. Man er da en "hæderlig" og "pligtopfyldende" samfundsborger, man er en "rettroende" og "frelst" sjæl, man er en "god kristen", en "god muhamedaner", en "god buddhist", alt eftersom ens samfund er henhørende under den ene eller den anden af disse autoriserede religioner. Og da man således går med flokken, med strømmen, med flertallet, har man jo en altovervældende medvind, og livet bliver også i denne instans: inspiration, lykke og glæde. Man er i kontakt med den på dette trin højeste eksisterende forståelse og erkendelse af sin "himmelske Fader".