Forud for den bibelske "paradishave" eksisterer der altså en anden "paradisets have", i hvilken individet også begik "syndefald" og blev "udvist".
      Som læserne kan forstå, er denne "have" det samme som "planteriget". Den bærende livsbetingelse her er altså "anelsesbevidstheden". Når "føleevnen" eller "fornemmelsesbevidstheden" kommer til, begynder individet også at kunne arbejde med "kendsgerninger". Disse "kendsgerninger" udvikler en begærfølelse, der kun kan tilfredsstilles ved udløsning af drab. Plantens erfaringsoplevelse går altså i retning af at udvikle den til at være et redskab for "det dræbende princip", hvilket vil sige, at den bliver en "kødædende plante".
      Men denne "kødnydelse" er netop den "forbudte frugt" i "plante-paradishaven". Og de kødædende planteindivider er således væsener, der er under "uddrivelse" af planteriget, på samme måde som det jordiske menneske er under "uddrivelse" af dyreriget for derefter at blive "borger" i det rige, hvor de ønskede "frugter" ikke er "forbudte", men udgør en livsbetingelse.
      "Paradishaven" med "syndefald" og "uddrivelse" udgør altså et tilbagevendende princip. Men hver gentagelse foregår på et højere plan end den forudgående. Som det fremgår af Livets Bog er der seks forskellige tilværelsesplaner, hvilket altså vil sige seks forskellige "paradishaver", hver med sit "syndefald" og sin "uddrivelse". Bibelens beretning om "paradishaven" er således kun et enkelt lille brudstykke af den samlede analyse af de faktiske forhold og kan derfor ikke give det matematiske billede af helheden, der er nødvendig for at gøre nævnte beretning til kendsgerning for den udviklede forsker. Og det vil således herigennem være let at se, at nævnte bibelske fortolkning slet ikke er beregnet på at skulle udløse en sådan intellektuel matematisk tilfredsstillelse, men er baseret på netop kun at skulle tilfredsstille de første spæde, vage eller elementære forekommende forespørgsler fra en forestillingskreds, indenfor hvis horisontområde nævnte andre "paradishaver" endnu aldrig har fremkaldt det mindste spor af nogen som helst anelse om deres eksistens, og hvor man endnu aldrig nogen sinde er begyndt at savne matematisk fuldkommenhed ved den gængse bibelske beretning, hvorfor der i de pågældende hjerner endnu heller ikke har kunnet opstå nogen som helst forespørgsel, interesse for eller tro på noget angående disse fremmede verdener eller tilværelsesplaner ud over følelsesbetoningerne "himlen" eller det "himmelske paradis", "nirvana" e.l.
      Bibelens beretning er derfor "eventyret", der er fortalt det lille barn. Det lille barn er det jordiske menneske uden "kosmisk bevidsthed", uden fundamental tænkeevne, og kan derfor i det væsentlige kun korrespondere med ane- og føleevnen, kan kun blindt dømme ud fra – ikke forstand – men fra sympati eller antipati, altså lige akkurat den sanseform, der kun kan fremkalde – ikke viden, – men "tro".
      Udviklingen fører altså det levende væsen igennem disse seks "paradishaver". Hver af disse "haver" udgør en særlig speciel tilværelsesform, hvis oplevelse er en hovedbetingelse for at udvide det levende væsens bevidsthed til en sådan fuldkommenhed, at det indtil hundrede procent kan fremtræde som et væsen, der virkelig udtrykker det fuldkomne "billede af Gud, fremtrædende i hans absolutte lignelse".
      Hver enkelt af disse "haver" eller verdener er det samme som en særlig speciel sanseudvikling, en særlig speciel tilføjelse eller forøgelse af nye oplevelsesevner, der, når man når at få oplevet den sjette "haves" tilværelsesform, bevirker, at man kan korrespondere med al materie i tilværelsen, kan opleve og fornemme alle eksisterende levende væsener, er hjemme i alle eksisterende former for bevidsthedslag. Denne bevidsthedsform er at være "ét med Faderen".
      Alt, hvad der eksisterer, alt, hvad der kan opleves, alt, hvad der kan skabes, tænkes, føles, høres, udgør en samlet helhed. Denne helhed består netop af syv forskellige grundarter for vibration, energi eller bevægelse. Med undtagelse af den syvende energi er det hver enkelt af disse energier, der udgør et tilværelsesplan. Disse tilværelsesplaner er igen baseret på at danne to store mentale kontraster: "lyset" og "mørket", samt alle andre forekommende kontraster i tilværelsen. Tilsammen danner de nævnte to store kontraster et udviklingsafsnit, der i Livets Bog er udtrykt ved begrebet "spiral", grundet på individets stadige genoplevelse af nævnte afsnit i højere og højere former.
      Når individet således i udviklingen har passeret rige nr. 1–2–3–4–5–6–, begynder det forfra med rige nr. 1–2–3– osv. igen, men oplever nu disse riger i en helt ny og fremmed form. Kun i princip er hver "spirals" riger ens. På denne måde har det levende væsen passeret et utal af "spiraler", og vil fremdeles komme til at passere et utal af disse. Livet har ingen begyndelse eller ende. – Men her må jeg henvise til mit hovedværk. Jeg har her kun strejfet disse problemer for at give en lille flygtig orientering med hensyn til principperne "paradisets have" og "Adam" og "Eva" og derved lette læsernes forståelse af den matematiske konstellation af de samme principper i den evige verdensplan.
      "Paradisets have", "Adam" og "Eva", "slangens hoved", "kvindens sæd", "kundskabens træ på godt og ondt" og "livsens træ", "uddrivelsen af paradiset" osv. er altså kun udtryk for principper eller urokkelige realiteter ved skabelsen af det levende væsens tilværelse eller oplevelse af livet. Det levende væsen udgør det samme princip eller væsen på ethvert trin. Kun dets åbenbarelse af sin egen tilværelse, dets manifestation, legemstilstand og mentalitet er forskellig, er udtryk for det særlige tilværelsesplan, den særlige grundenergi eller vibrationsart, det særlige rige eller den særlige "paradishave", det i øjeblikket befinder sig i.
      Da de levende væsener jo ikke alle på engang er i det samme rige, men samtidigt befolker alle seks riger og alle de "spiraler", der direkte og indirekte grænser op til vor egen "spiral" og vort eget rige, er det ikke så mærkeligt, at vi får en kolossal overdådighed af forskelligartet repræsentation af det levende væsen. Alt, hvad vi kender som mikrober, planter, dyr eller mennesker, er i princip det samme væsen, men fremtræder kun som repræsentation eller udtryk for deres midlertidige ophold og tilknytning til den eller den "spiral", vi selv passerer, har passeret eller skal til at passere. De udtrykker alle sandheden af det evige ord: "I min Faders hus er der mange boliger".