Som vi har set i det foranstående, udgør det daglige liv en mangfoldighed af forskellige opfattelser af tilværelsen, en masse modstridende forklaringer på livets mening. Børn, der opdrages i dette niveau, mennesker, der fra små er vænnet til at se alle disse modstridende forklaringer, hvad skal de tro på? – Hvem skal de holde sig til? –
      Er det mærkeligt, at verden er fuld af millioner af mennesker, der enten bevidst eller ubevidst, er med i råbet: "Hvad skal jeg gøre for at blive salig", ligesåvel som der er mennesker, der, med hensyn til livets mening, slet ikke kan tro på noget som helst mere? –
      Er det mærkeligt, at der er mennesker, der ser en svindler i enhver nyopdukkende reformator, ser enhver religiøs sammenslutning som centrum for fanatisme, humbug og bedrageri, for økonomisk berigelse, for udnyttelse af godtroenhed? –
      Er det underligt, at mange mennesker tror i ophavet til denne bog at se en ny fanatiker dukke frem og modtager mine foredrag med den allerstørste skepsis, ja, at jeg endog af visse af de mennesker, der hverken har kærlighed eller forstand til at kunne følge mit arbejde, ligefrem på forhånd uden noget som helst bevismateriale eller realistisk grundlag bliver erklæret for "en nyopdukkende svindler eller bedrager?" –
      Men at erklære enhver religiøs eller åndelig reformator, ethvert medium, ethvert psykisk begavet menneske for svindler eller bedrager uden noget som helst bevismateriale, men derimod alene af den grund, at der er andre personer, der har benyttet det religiøse og psykiske princip til skalkeskjul for deres bedrageriske tendenser eller uhæderlig materiel vinding, har jo intet som helst med logik at gøre, ligesåvel som samme erklæring ganske er blottet for retfærdighed.
      De mange gældende forhold i den daglige tilværelse er således indenfor et vist område ikke særligt stimulerende for befordring af logik eller retfærdighed. De får menneskene til at udtale domme, der ikke er baseret på kendsgerninger, og opføre tankebygninger, der ikke er redigeret af forstanden, men beherskes af helt andre sjælelige momenter. Ja, selv tænkningens egne svorne repræsentanter "videnskabsmændene" handler ikke altid efter en bevislig logik eller forudgående tankestabilisering. Jeg har eksempler på, at der har været mennesker, der, om end de ellers måtte regnes for at tilhøre den intellektuelle klasse, på forhånd, uden noget som helst virkeligt grundlag, men blot ene og alene med den motivering, "der er kors på omslaget", meget har skullet have sig frabedt at læse "Livets Bog" eller foretage nogen nærmere undersøgelse af den.
      At der på omslaget af nævnte bog er et korslignende symbol, har altså for disse mennesker været grundlag nok til at anse den for uværdig til læsning. De har åbenbart ment, at der bag dette symbol lå de sædvanlige med korset forbundne, men af mange forhadte, religiøse dogmer og påstande. Men enhver, der kender symbolet på omslaget af "Livets Bog" og har studeret samme bogs indhold, ved hvor tankeløst og ubegrundet en sådan motivering er, og hvor uvidenskabeligt dens ophav dermed afslørede sig at være.
      At der bag et korslignende symbol kan ligge andre ting, end en samling forældede religiøse påstande og dogmer, at der bag de samme religiøse påstandes og dogmers evige tegn kan eksistere en virkelig videnskab, et helt nyt matematisk underbygget verdensbillede, et bevis for livets uforgængelighed eller individets udødelighed synliggjort i en logikkens eller kendsgerningernes sammenhængende tankerække, tilgængelig for enhver fremskreden og klar forstand, var den kendsgerning de førnævnte korshadende væsener kom til at ignorere ved på forhånd at tage standpunkt uden at undersøge, ved at erklære uden at vide.
      Men et standpunkt, man ikke har undersøgt, en erklæring, man ikke har begrundet i viden, er det samme som en beretning "grebet lige ud af luften". Og det er jo ikke lige akkurat den slags beretninger, der er flatterende for "intellektuelle" mennesker at leve på.
      Men hvor mange mennesker handler ikke netop i dag således på beretninger "grebne lige ud af luften"? – Hvor mange mennesker er der ikke netop i dag, som lader snobberi, forfængelighed, stolthed, ærgerrighed, misundelse, jalousi, had, begærlighed, intolerance osv. diktere deres handlinger uden hensyn til logikken eller fornuften? –
      Er ikke pressen, den offentlige mening, skik og brug, moden, den særlige opfattelse af, "hvad man kan være bekendt", diktatoren over individets handlinger mere end dets logiske sans? – Er ikke rædslen for at komme i den offentlige menings gabestok, rædslen for at miste ære, position og stilling så stor hos de fleste, at de gerne ofrer hensynet til eller troskaben imod logikken, imod sandheden, hvis det blev nødvendigt, for at redde sig fra de nævnte realiteter? – Jo! Almenheden går i flok. Flokkens mening er lov. Den er den "autoriserede" moral og retfærdighed, ganske uafhængig af hvilket udviklingstrin den så end måtte udtrykke, ganske uafhængigt af hvor ulogisk den så end måtte være. At gå imod denne mening kræver stort mod, klogskab og åndsnærværelse.
      Vejen til den virkelige sandhed, retfærdighed og viden går således gennem den offentlige menings skærsild, dens korsfæstelse, dens laden hånt om alt, hvad der ikke er sagt af den eller den for tiden offentligt anerkendte autoritet, dens ringeagt eller forhåndsafvisning af alt, hvad der ikke har et akademisk stemplet ophav. Dens ironi, mistænksomhed, bagtalelse og latterliggørelse er de realiteter, enhver sandhedssøger, enhver virkelighedsforsker må overvinde, må gøre sig immun overfor, før han kan begynde at erkende den virkelige logik, begynde at opleve det virkelige liv.
      Vejen til den virkelige sandhed, vejen til forståelse af livets virkelige mening er således på forhånd af samfundet selv gjort umådelig svær eller mindre tilgængelig. Store hindringer tårner sig op for den søgende. Illusionens tåge hviler overalt og alle på de primitive tilværelsesplaner.