Når "syndefaldet" er det samme som udvikling af forstand og visdom (hvorledes skulle det ellers blive "nydelsen af kundskabens træ"?) – og når det er denne udvikling, der er det samme som "indblæsning af livsens ånde", (hvad er det ellers? – døde ting kan ikke blive levende, men det levende kan forandres, denne forandring er "indblæsning af livsens ånde",) – og yderligere resulterer i omskabelsen af dyr til menneske, så er "syndefaldet" jo i virkelig forstand ikke noget "djævelsk", ligeså lidt som de bitre erfaringer og lidelser, det kan afføde, ikke er noget absolut "helvede". Uden erfaringer ingen viden. Uden viden intet liv. At tro, at det kun er de behagelige erfaringer, der hører Gud til, medens de ubehagelige erfaringer, hører et andet og "djævelsk" ophav til, er jo udtryk for absolut barnlighed overfor den guddommelige verdensplan. En sådan tro eller opfattelse kan udelukkende kun eksistere på basis af absolut ukendskab til kontrastprincippets nødvendighed i livet. Uden kontrast ingen sansning, uden sansning ingen oplevelse, og uden oplevelse intet liv. Lys og skygge er således lige uundværlige og derfor lige guddommelige.
      Når "slangens" "forførelse" og "syndefaldet" med alt dets mørke: kvindens "smertefulde fødsler", mandens "spisen sit brød i sit ansigts sved", "jordens forbandelse" og "uddrivelsen af paradisets have" tilsammen resulterer i skabelsen af det fuldkomne menneske, resulterer i dyrets forvandling, resulterer i dets meddelagtighed i Guds egen bevidsthed, viden og visdom, der atter betyder en urokkelig lykke eller salighed, kan hele denne syndefaldsproces i sin absolutte analyse kun være udtryk for den allerhøjeste kærlighed, samt for en skabelse og almagt, der ikke på nogen måde kan kapitulere overfor noget væsens "evige fortabelse", "evige død", absolutte undergang, og vil således i al evighed kun kunne være en urokkelig garanti for, at disse nævnte ting evigt må forblive de illusioner, de evigt har været, således at alt levende kommer til at opleve sig selv som identisk med "vejen, sandheden og livet", kommer til at være "ét med Faderen", kommer til at befinde sig midt i "himmeriges rige".