Inden jeg går videre vil jeg dog gerne gøre opmærksom på, at nærværende analyser er ganske upartiske, og at jeg personlig selvfølgelig ikke har noget som helst imod forelskelse, ligesom samme analyser naturligvis heller ikke på nogen som helst måde skal være en nedsættende kritik af det store flertal af personer, mænd og kvinder, der endnu har en medfødt modtagelighed for denne "besættelse" af deres bevidsthed som et naturligt anlæg, tværtimod. Jeg ønsker netop kun upartisk at belyse problemerne, således at hver især kan blive klar over de gængse vildfarelser angående sådanne realiteter, der i det daglige liv behersker individernes tilværelse, og gøre dem bekendt med, hvad det er, de ser eller bliver vidne til.
      Selvfølgelig er "forelskelse", som jeg allerede har bemærket, et naturligt fænomen, der i den zone, hvor den hører hjemme, og for de individer, i hvem den blomstrer, kan skabe den for dem foreløbige højeste salighedsnydelse eller højeste glæde ved livet, foruden samtidigt slet ikke at kunne undværes i forplantningens eller befrugtningens tjeneste. Men det tyvende århundredes menneskehed lever i en zone, hvor forelskelsesevnen er mere degenererende end nogensinde, således at mangfoldige mennesker, såvel indenfor som udenfor ægteskaberne, mere eller mindre har mistet denne evne, og derfor befinder sig på et stadium, hvor de i tilsvarende grad mere eller mindre er hjemløse, hvor de foreløbigt er i blinde angående deres egen tilstand. At de netop befinder sig i "uddrivelsen af paradiset", hvilket vil sige uddrivelsen af det dyriske paradis, uddrivelsen af dyreriget, at de er under stærk omskabelse fra dyr til menneske, at deres organdannelse er under omformning til en hel ny bevidsthedstilstand, i hvilken "forelskelsesevnen" er afløst af "kærlighedsevnen", ved de endnu ikke noget virkeligt positivt om. Vildspor og afveje, ulykkelige ægteskaber, perversiteter og sindssyge med henblik på deres seksuelle princip eller højeste livsegenskab, er overordentligt dominerende. Derfor kan jeg naturligvis ikke her i "Logik", der er et kortfattet omrids af verdensplanens mål og bestemmelse, dens struktur og mening, undgå at berøre dette tilværelsens højeste problem. Men da en indgående redegørelse kræver et helt bind, har jeg ikke her plads til den, men må forbeholde den til et af "Livets Bogs" kommende bind.* Her kan jeg altså kun lige give et lille svagt orienterende strejflys, som læserne foreløbig må støtte sig til. Men samtidigt vil jeg gerne berolige læserne med, at de af dem, der lever i et lykkeligt ægteskab eller i en lykkelig forlovelse, naturligvis ikke behøver at beskæftige sig med disse linjer, som i virkeligheden kun er beregnet på de mennesker, der i dag martres under seksualismens sønderknusende vildfarelser, lever i fuldstændigt ukendskab til kræfter og anlæg, af hvilke de modløst og viljeløst må lade sig beherske, føres i afgrunden, netop på grundlag af grænseløs uvidenhed om livet og dets vidunderlige love og bestemmelse.
      At hjælpe sådanne mennesker lader sig kun gøre ved at give et billede af de faktiske forhold, få dem rettet ind til at forstå, hvad det er, de i virkeligheden oplever, og hvilken rolle i verdensplanen, de er med til at udløse. Og for at komme til denne erkendelse, må de også vænne sig til at betragte "forelskelse" i en mere saglig eller virkelig videnskabelig målestok end den, hvormed forfattere, poeter og moralvogtere fra forelskelsens egen zone fortolker og lovpriser den i den kærlighedsglans, hvormed den netop kan og skal stråle for de væsener, for hvem den endnu ikke er et tilbagelagt stadium. Men livet har langt højere mål og zoner i baghånden til menneskene end de, der er befordrende for ejendomsret og egoisme. Og menneskene må således lære at forstå, at forelskelse vel er guddommelig og naturlig i den zone, i hvilken den er en uundværlig faktor, men at dette ikke forandrer, at dens nøgterne og sande virkelighed er kulminationen af egoisme, med dens skyggezone "dyreriget", smerternes, lemlæstelsernes og sorgernes hjemstavn. Og at livet har en langt større plan med seksualisme end netop befrugtning og kærlighed til kun et enkelt væsen, har en langt højere og skønnere "besættelse" til individet end "forlovelse". Denne "besættelse" er "den hellige ånd" med dens stråleglorie: uselviskheden eller "alkærligheden". Det er dette, der i Bibelen er udtrykt som "himmeriges rige", i hvilket der "ikke tages til ægte", og hvor der ikke er sorg, skrig eller pine.
 
____________
* Den seksuelle polforvandling er behandlet i Livets Bog, bind 5.