Alt i naturen afslører en altoverlegen intelligens. Da intelligens ikke kan eksistere uden at være en livsytring, og denne igen er identisk med bevis for liv, beviser naturen således selv sin egen identitet som "et levende væsen".
      Men da intelligens ikke kan eksistere uden på basis af samarbejde med andre fundamentale livsytringer eller beviser for liv, såsom blandt andet instinkt og følelse, vil man ved nærmere indgående kosmisk udforskning af naturen opdage, at den i ligeså høj grad i sin opbygning og fremtræden afslører disse livsbeviser, som den afslører intelligens, ja, at den ligefrem afslører sig selv som en ren og skær kulmination af opfyldelsen af lige akkurat de betingelser, der kræves, for at et "noget" kan fremtræde som "et levende væsen". Men dette er for omstændeligt at komme ind på her, hvorfor jeg også her må henvise læserne til "Livets Bog".
      Naturen, verdensmanifestationen, udgør altså en afsløring af et altoverlegent "levende væsen", der som før nævnt udgør et maskulint og feminint forenet kosmisk forældreprincip, udgør en realitet, der er kosmisk "fader" og "moder" til ethvert levende væsen. Men da disse to principper i deres kosmiske fremtræden går op i en højere enhed, udtrykker Jesu ord i virkeligheden en altovervejende fundamental sandhed, når han kalder nævnte kosmiske forældreprincip, nævnte omfattende kosmiske væsen, for "Faderen". Ligeledes kan det heller ikke bortforklares, at det er en hemmelig eller ubevidst instinktmæssig medfødt anelse om dette væsens eksistens, der ligger til grund for et hvilket som helst begreb om en guddom, og således er det dybeste udløsende moment til enhver art eller form for gudsdyrkelse.
      Som man ser, kan det ikke retmæssigt udtrykkes som naivitet, overtro eller dumhed, dette at rette sin bevidsthed ind på muligheden af denne kosmiske eller guddommelige "Faders" eksistens, dette i sit daglige liv mere og mere at komme til at leve sammen med denne altovervældende Guddom. Tværtimod, denne tilværelsesform er kulminationen af opfyldelsen af den allerhøjeste logik, denne tankeindstilling er den eneste absolutte basis for enhver afsløring af livets gåde, af alt, hvad der virkeligt kommer ind under begrebet mystik, og vil således være den absolut eneste vej, ad hvilken individet kommer til fornemmelsen af sin kosmiske herkomst, til bevidstheden om sin udødelighed og sin identitet som sin egen skæbnes skaber og dermed til oplevelsen af den absolut højeste form for tilværelse med dens urokkelige stråleglans af kærlighed, fred, lykke og salighed. –
      Men hvordan skulle det forøvrigt også være i kontakt med logik at påstå, at al religion og gudsdyrkelse er humbug, er opstået uden nogen som helst reel basis eller grundlag, opstået over noget absolut intet? – Gudsdyrkelsen eller troen på et forsyn er noget, der uomstødeligt er ethvert naturmenneske medfødt. Man har endnu aldrig set en begyndende menneskehed, race eller verdenskultur, der har været absolut gudløs. Hvis gudsdyrkelsen eller troen på et forsyn eller guder var humbug, ville det være meget mærkeligt, at absolut alle naturmennesker skulle finde på eller ligge under for det samme bedrag eller humbug. Det ville da være rimeligt at antage, at der måtte gives undtagelser. I den daglige tilværelse falder vi dog ikke alle for den samme bedrager, eller for et og samme falskneri. Når sådant derimod foreligger med hensyn til religionen hos menneskene i deres første primitive eller såkaldte naturtilstand, idet gudsdyrkelse er et absolut fælles særkende for dem alle uden undtagelse, maner dette også til eftertanke om, at denne realitet har en uryddelig* dybere rod i tilværelsen end ganske overfladisk set.
      At det undertiden kan være "moderne" hos det såkaldte "kulturmenneske" at benægte en guddoms eksistens og at betragte al gudsdyrkelse for naivitet, humbug og fanatisme, afkræfter absolut intet med hensyn til en guddoms eksistens, men beviser derimod ved nærmere iagttagelse, at denne gudløshed skyldes sine ophavs begyndende tilegnelse af intelligens, der lader dem få et vist kendskab til størrelsesbegreber, afstande, tid og rum, mål og vægt, vibrationer og hastigheder i naturen, som ikke lige akkurat kan forenes med de former for vibrationer, hastigheder og størrelsesbegreber, der udgør betingelsen for de kendte levende væseners eksistens. Da deres gryende intelligens lige akkurat er stor nok til, at de kan konstatere dette, men derimod ikke stor nok til, at de kan forstå, at de udenforstående hastigheder, størrelsesbegreber, mål og vægt osv. udmærket kan forenes med skabelsen af eksistens for andre livs- eller tilværelsesformer, selv om disse ganske vist er ukendte på jorden, opstår materialismen eller benægtelsen af muligheden af højere livsformer end de jordiske.
      Den megen viden om størrelsesbegreber, vibrationer, mål og tal, som ikke hører hjemme i de kendte levende væseners organismers analyser, blænder altså i første instans disse "moderne" kulturmennesker, og fører dem ind på den overtro, at de jordiske livsbetingelser er de eneste, under hvilke et levende væsens eksistens kan gøres mulig, en påstand, der er skrigende naiv og falsk og uden noget som helst fundament af logisk eller intelligent bevismateriale, idet verdenslogikken i sin udforskning netop viser, at der ikke findes en eneste organisme, som ikke befinder sig inden i en større organisme, og ikke noget levende væsen, som ikke er mikrovæsen i et større væsen, samtidigt med, at det er makrovæsen for mikrovæsenerne i dets egen organisme. Dette vil altså sige, at alle vibrationer, hastigheder, mål, vægt og rum altsammen kun eksisterer som detaljer i et levende væsens liv, i hvilket vi "alle leve, røres og ere", og hvilket større liv vi igen hver især afspejler, på samme måde som dugdråberne en klar sommermorgen hver især afspejler hele den store sols klare og funklende skive.
 
____________
* Tidligere havde ordet "uryddelig" også betydningen "uudryddelig".