Men et redskab kan ikke eksistere selvstændigt. Det må altid eksistere i tilknytning til et tænkende "noget". Hvad er en bil uden en bilist? Hvad er en synål uden en syer? Hvad er et kompas uden en navigatør? – Er svaret ikke dette, at de nævnte realiteter i de pågældende tilfælde er komplet ligegyldige? – Men hvad er et levende væsens legeme uden et tænkende "noget"? – Er det ikke det, vi kalder et "lig"? altså også en ligegyldig foranstaltning, og af hvilken grund denne, hvor intet andet foretages, altid vil være under opløsning.
      Det, vi ser af alle de forskellige levende væsener, er altså ikke de levende væsener selv, men redskaberne for deres særlige specielle udfoldelse af livsevnen. Disse redskaber er højst forskellige, og det er, som før nævnt, denne forskelligartethed, vi udtrykker, når vi udtrykker de levende væsener i "arter". Ligesom skovl og spade er nødvendige redskaber for jordarbejde, sav og høvl for snedkerarbejde, saks, synål og pressejern for skrædderarbejde osv., således er også et menneskelegeme med dets hænder og øvrige bygningsform et nødvendigt redskab for den variation i udfoldelsen af livsprincippet, der udgør den jordiske form for "menneskearbejde" eller "mennesketilværelse". Og på samme måde er løvens legeme et nødvendigt redskab for skabelsen af "løvetilværelse" og oksens for skabelsen af "oksetilværelse", kamelens for "kameltilværelse" osv. Det samme gælder også indenfor plantelivet. At planterne også udtrykker eller repræsenterer liv er jo forlængst en videnskabelig kendsgerning. Et bøgetræ vil derfor være et redskab for udfoldelse af en variation af livsevnen, vi kan kalde "bøgetilværelse", fyrretræet for "fyrretilværelse", liljen for "liljetilværelse" og rosen for "rosentilværelse" osv. Det samme gælder for alle mikroorganismer. Disse er alle hver især udgørende redskaber for en eller anden særlig speciel "mikrotilværelse".
      Det her nævnte vil således i virkeligheden sige det samme som, at ligesom de forskellige materielle redskaber: sav og høvl, saks og synål osv. er karakteristiske redskaber for forskellige industrielle fag eller håndværk, således er de levende væseners forskellige organismer også redskaber for forskellige "fag" eller "håndværk". Men da vi ikke er vant til at se disse "fag" eller "håndværk" i det store perspektiv, i hvilket de hører hjemme, og ikke desto mindre alligevel ser dem række ud over det snævre timelige perspektiv, i hvilket de almindelige industrielle fag eller håndværk forekommer, kalder vi ikke de førnævnte foreteelser for "fag" eller "håndværk", men udtrykker dem derimod som "tilværelsesformer".
      De forskellige livs- eller tilværelsesformer er således i virkeligheden kun at udtrykke som "kosmiske håndværk". Mennesketilværelse, løvetilværelse, kameltilværelse, "mikrobetilværelse" osv. er kun "kosmiske fag". Og ligesom der bag alle timelige fag eller håndværk eksisterer håndværkere, der hører hjemme i en fællesgruppe af levende væsener, vi kalder "mennesker", således er der også bag ethvert "kosmisk håndværk" "håndværkere", der hører hjemme i en for alle "kosmiske håndværkere" eksisterende fællesgruppe af levende væsener. Men da denne gruppe jo udgøres af alle eksisterende levende væsener i tilværelsen, kan vi ikke kalde den "mennesker", idet denne betegnelse kun udtrykker et enkelt særligt "kosmisk håndværks" individer. Vi må derfor i det efterfølgende finde frem til et begreb, der kan udgøre en fællesbetegnelse for samtlige levende væsener, på samme måde som "mennesker" udgør fællesbetegnelsen for alle timelige materielle håndværks individer.
      Da ethvert levende væsens særlige manifestation eller tilværelsesform er et "kosmisk håndværk", vil der bag dette "håndværk" være "noget", der er ens for alle samtlige væsener. Dette "noget" er "det levende" i væsenet, er den førnævnte udødelige og derfor evige væsenskerne eller "jeget". Dette "jeg" knyttet til en særlig manifestation eller et "kosmisk håndværk", bliver altså identisk med det, vi er vant til at betragte som "et levende væsen", ligesom det nævnte "håndværk" i al almindelighed bliver bestemmende for vor opfattelse og analyse af det samme væsen. Det er dette "håndværk", der får os til at betragte den udødelige væsenskerne eller "jeget" som "menneske", "dyr" eller "plante", som "tiger", "fugl" eller "fisk" osv. alt eftersom nævnte "jeg" er knyttet til den ene eller den anden af samme "håndværks" her nævnte "fag" eller specialiteter.
      I vor højeste instans eller kosmiske analyse er vi således i realiteten udgørende de samme udødelige væsener, og i vor fremtræden kun adskilt fra hverandre ved vort særlige specielle "kosmiske fag" eller "håndværk".