Logik
23. KAPITEL
Dødsskrigene fra fortidsskovene er en kendsgerning overalt, hvor det dræbende princip er en livsbetingelse, selv om de ikke kan høres
Fortidsdramaet er her ved sin nærhed blevet meget tydeligt og klart. Vi behøver altså slet ikke at gå tilbage i tiden, før mennesket eksisterede på jorden. Og det er komplet ligegyldigt for stadfæstelse af kendsgerningerne, om fortidens dyr, således som det måske af nogle betvivles, i det hele taget kunne skrige. Selv om denne fortidige jordperiode udelukkende var befolket med stumme væsener, det ødelæggende og opbyggende princip, kendsgerningen: liv og død var alligevel uudslettelig dens alfa og omega. Kendsgerningen: selvopholdelsesdrift, kendsgerningen: det stærkere dyrs overfald på det svagere, kendsgerningen: kødædende væsener, er ikke blot af i dag, er ikke blot noget, der begynder i dyreriget, men har urokkeligt sin rod helt ned i planteriget og findes altså også i udstrakt grad hos disse væsener. Og hvor der er kødædende væsener, hvilket altså vil sige, hvor livsbetingelsen er ødelæggelse af andre væseners liv og velfærd, der er angstens og rædslens udløsning også til stede, selv om det også i visse tilfælde må siges kun at være i form af "stumme" suk.
      Alle egenskaber ved det levende væsen er opstået ved udvikling, hvilket vil sige, at de er vokset frem fra ganske mikroskopiske frø til deres, for mennesket fremtrædende, synlige eller hørlige tilstand. Men er det ikke allerede en kendsgerning for videnskaben, at der findes lyde, som ikke kan opfattes af det menneskelige øre, ligesåvel som der findes stråler eller bølger, overfor hvilke det menneskelige øje ikke reagerer. At en angst- eller rædselsudløsning, af det jordiske menneske, ikke kan høres, er således absolut ingen garanti for, at dens lyd, hvilket i dette tilfælde vil sige "dødsskrig", ikke eksisterer. Tværtimod, for den kosmiske iagttagelse findes der ingen bevægelse, der ikke samtidig er lyd, og ingen lyd, der ikke samtidig er syn, men herom nærmere i mit værk "Livets Bog".
      "Dødsskrigene" fra fortidsskovene er således en urokkelig kendsgerning overalt, hvor det dræbende princip er livsbetingelse, ganske uafhængigt af om de kan høres af det jordiske menneske eller ikke.