Det færdige menneske i Guds billede efter hans lignelse
Symbol nr. 23
545. På symbolet ser vi det modsatte af det, vi så på det foregående symbol. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det er ikke noget udtænkt. Det er naturen, der fortæller det.
      På symbolet ser vi igen en hadbølge (orange farve), der kommer tilbage til et væsen (trekant og hjerte), og det svarer med det modsatte, nemlig kærlighed (gul bue). Vreden bliver afskaffet ved venskab. Det er den eneste måde, man kan afskaffe fjendskab på. Hadet kan kun afskaffes med kærlighed, krigen kan kun afskaffes med fred. Derved kommer man i kontakt med universet, der er symboliseret ved strålehavet med de forskellige farver. Når man vænner sig til denne tilstand, ændrer man sine kommende liv, som efterhånden bliver fuldkomne.
      De firkantede figurer mellem de to vandrette linjer symboliserer reinkarnationsprincippet. Til venstre ser vi de fortidige liv, i midten det nuværende liv og til højre de kommende liv. Vi ser, hvordan de orange og de gule skæbnebuer går fra liv til liv. Når man udsender en bølge baseret på det dræbende princip (orange farve), bliver livene jo ikke rene. Men hvis man udsender bølger baseret på kærlighed (gul farve), får man efterhånden renset sig for det dræbende, og så kommer det lyse ind i billedet. Man bliver mere og mere fuldkommen, man tænker logisk, man er human og har kun en opgave, nemlig at leve i kontakt med hele naturen. Man er således med til at arbejde efter samme logik, som er herskende i naturen, og det fører mennesket frem til at føle hele det omgivende univers som et levende væsen. Når det er symboliseret ved en kristusfigur i midten af symbolet, er det ikke, fordi det drejer sig om den fysiske krop, men fordi det drejer sig om den strålekraft, der er bagved. Man vil fornemme, at man er omgivet af et styrende, handlende, levende væsen, hvis fundamentale tilstand er kærlighed, og hvis opgave det hele tiden er at befordre en evig fornyelse af vor oplevelsesevne. (Se stk. 72, 238, 296, 549)