Den rigtige forestilling om næsten. Menneskenes forskellige karaktertrin
Symbol nr. 88
270. Symbolet viser den rigtige forestilling om næsten. Menneskene tror, at alle står på samme trin, men i virkeligheden står de på forskellige trin. Man må lære at forstå, at væsenerne er forskellige i mentalitet. Hos nogle er det særligt følelsen (gul farve), der gør sig gældende, og hos andre er det intelligensen (grøn farve) eller instinktet (rød farve).
      De troende væsener vil ikke høre tale om andet, end at når noget står i Bibelen, så er det sandhed, så er det rigtigt, lige meget hvor ulogisk det så end måtte være. Denne bevidsthed og denne tro, der er baseret på instinkt, er endnu under en guddommelig styrelse. Det er denne guddommelige magt, der førte de primitive væsener frem, da de endnu ikke havde begavelse til at kunne klare sig selv. Det er et levn af denne tilstand, der stadig kan være tilbage i de religiøse mennesker, der er stærkt instinktmæssigt bundet til dogmer. Det er klart, at det kan man ikke bebrejde disse mennesker. De er nødt til at være bundet til dogmer. Det er jo tåbeligt at tro, at man med vold og magt skal omvende dem.
      Den runde gule figur symboliserer et følelsesmenneske. Mange mennesker er meget følelsesbetonede, og det bliver således følelsen, der dirigerer deres væremåde. Den runde grønne figur symboliserer et væsen, der er intelligensbetonet. Det har ikke rigtigt nogen følelse, og derfor bliver dets væremåde anderledes. På den måde er de højst forskellige, og det er de nødt til at være. Derfor kan det ikke nytte noget, at man bliver rasende over, at det er sådan, for sådan er det. Man kan lige så godt blive rasende over, at der er solskin, at der er regnvejr, eller der er dag og nat, for man kan ikke ændre disse tilstande. Man må komme frem til at finde sig i, at mennesker er, som de er, man må indstille sig på det, ligesom man måtte gøre det med naturen. Man måtte bygge huse for at kunne modstå og overvinde klimaet, og man måtte gøre en masse andre ting. Det har man lært efterhånden. Man kunne ikke få det til at være varmt her oppe i de kolde egne, man kunne ikke lave vinteren til tropelandet. Man kunne ikke lave naturen om, altså måtte naturen lave menneskene om, således at de byggede huse, lavede kunstig varme, skabte klæder osv. Og sådan må man jo også vænne sig til at gardere sig over for de mennesker, man er omgivet af, for de kan ikke være anderledes.
      Men det er ikke vanskeligt, når man forstår det, så bliver man forsigtig, og så begynder man at spejde efter, hvad er det for et menneske, og hvad er det nu for et menneske, hvad kan det menneske tænke, og hvad kan det forstå? Man begynder at blive ekspert i at kunne indstille sig på hvert enkelt menneske, og så bliver der ikke den eksplosion, som opstår for de mennesker, der ikke forstår hinanden. Der eksploderer bevidstheden jo. Når man begynder at forstå, at sådan er det, opstår der ikke eksplosioner. Så begynder man i sin bevidsthed at skabe metoder, tankearter og felter, ved hvilke man kan gardere sig og undgå eksplosioner hos andre mennesker. Jeg ville jo aldrig finde på at begynde at omvende en stærkt indremissionsk person, en mormon eller en anden troende person, jeg lader da være. Enhver må da endelig have sin tro og sine forestillinger. Det vigtigste er, at man kan være gode venner. Det er det, det drejer sig om, og det er det, åndsvidenskaben vil lære menneskene.
      Mange mennesker mener, at de andre burde være anderledes, end de er. Det er den situation, der er den store overtro, den store fejltagelse. Man må altid huske på, at mennesket er, som det i dag skal være. Det kan ikke være anderledes, men mennesket bliver anderledes senere. (Se stk. 65)