Bebudelser om kommende udviklingsepoker
9. Menneskets overgang fra instinktførelse til intelligensførelse adskiller menneskets udvikling i to store epoker. Den første epoke er den religiøse tros epoke, hvor man tror uden forstandens hjælp. Man tror, fordi det står skrevet, eller fordi andre har sagt det. Det er en epoke for sig selv. Den gør sig endnu gældende i form af den kirkelige kristendom og igennem de andre verdensreligioner. Men denne epoke er på retur, den er døende.
      Trostilstanden var mere baseret på den menneskelige væremåde, end den var baseret på den fysiske materie. Den er ikke baseret på, hvordan man fysisk skaber det og det om til det og det. Den fortæller mere om, at man skal gøre det og det imod sin næste, at man skal være sådan og sådan, at man skal tænke på den og den måde osv. Det var det, den søgte at forklare menneskene, og det resulterede så i kristendommen.
      Vi ser således, hvordan livets mening gør sig gældende igennem disse udviklingsepoker. Vi ser også, at de bliver bebudede. Der blev sagt til Abraham: "I din sæd skal alle jordens folk velsignes". At noget bliver velsignet, betyder da, at der bliver skabt velvære omkring det. Der bliver skabt lykke og glæde omkring det. Det kommer til at føles behageligt og dejligt at være til. Det er velsignelsen.
      Abrahams sæd var Abrahams væremåde. Abraham var jo en meget god mand, han kunne ikke lide stridigheder. Da der blev uenighed mellem Lots og Abrahams hyrder, siger Abraham til Lot: "Går du til højre, så går jeg til venstre, og går du til venstre, så går jeg til højre. Lad os ikke strides om noget, der er græsgange nok". Det var den sæd, som alle jordens folk skulle velsignes i, og vi ser, det er kommet til at blive tilfældet. Denne sæd blev mere og mere fremtrædende.
      Menneskene kom til at længes mere og mere efter humanitet, og det blev også bebudet dem, at der skulle komme en Messias. Der skulle komme en verdensfrelser, som skulle give dem den rigtige, fuldkomne tilværelse.