De tre principper, skaberen, skabeevnen og det skabte
82. Vi kommer således til at se, at der eksisterer tre principper.
      Der er noget, som er det faste punkt, et noget, som har en skabeevne. Det noget, som er det faste punkt, har en skabeevne, og det har dette noget haft i al evighed. Hvis vi tager denne skabeevne væk, er der ingen manifestationer. Der ville aldrig nogen sinde være blevet oplevet bevidsthed eller tanke. Men det modsatte er jo en kendsgerning.
      Verdensaltet er jo fuldt af bevidsthed, fuldt af tænkning, fuldt af manifestation, og denne manifestation er det tredje princip, der er resultatet af de to første principper. I kraft af det guddommelige noget og dets skabeevne opstår dette tredje princip, den skabte verden, som rummer både de fysiske og de åndelige verdener. Den skabte verden åbenbares igennem det tids- og rumdimensionelle.
      Hvis vi skal bedømme livsmysteriets løsning og komme til den højeste analyse, kommer vi til at se, at evigheden og uendeligheden ikke er udtryk for mange år eller store rum. Det har ikke med størrelse at gøre, men det er udtryk for den levende realitet, det guddommelige noget, som har denne skabeevne, og som udløser det skabte. Det vil sige, det er lige akkurat de tre principper, der kræves, for at et noget kan fremtræde som et levende væsen.
      Tager vi et af principperne væk, er der ingen manifestation. Tager vi det skabte væk, så er der ingenting, så er der ikke noget at opleve. Der er hverken sanser eller noget, der kan sanses. Og tager vi det andet princip, skabeevnen, væk, ville der jo aldrig være blevet noget til, der ville aldrig være noget at opleve. Og tager vi det første væk, er der jo heller ikke noget.