Skabeevnen
80. I vældig grad, ja, indtil overdådighed, har vi oplevet, at hele dette område, som verdensaltet udgør, er en vældig skabende magt. I verdensaltet opstår skabelse. Det er en eneste stor åbenbaring af logisk skabelse. Ting bliver til, opstår, blomstrer, kulminerer, forsvinder og giver plads for andre og nye ting. En evig uendelig skabelse finder sted. Altså har dette noget, dette evige princip, en skabeevne. Det kan man heller ikke tage væk.
      Denne skabeevne kan ikke være tids- og rumdimensionel. Den er lige så evig, som dette "noget som er". Det vil altså sige, at der har været en evig skabelse. Dette noget, dette element, dette navnløse noget, har evigt været i færd med at skabe. Det tilkendegiver sig igennem skabelse.
      Skabeevnen må være evig, for hvis der har været en tid, hvor dette navnløse noget ikke havde nogen skabeevne, hvordan skulle det da skabe en skabeevne? Man kan ikke skabe uden en skabeevne. Skabeevnen er altså lige så evig. Vi kommer derved til et andet princip, skabeevnen, et evigt princip, som ikke er tids- og rumdimensionelt, som vi ikke kan tage væk, og som også går op i det navnløse noget.